Nicosia
Larnaca
Afrodites klippe

Cypern

Cypern - langtidsferie

Pris pr. person fra
kr. 14.995

Velkommen til Cypern – en af Middelhavets mest solrige perler, kendt som solens og kærlighedens ø. Fra det øjeblik du lander i Larnaca og bliver mødt af vores venlige rejseleder, til du vinker farvel til øens strande efter 22 dage, er du garanteret en oplevelse for livet. Vinteren på Cypern byder på mildt og behageligt vejr, og det gør vinteren til det ideelle tidspunkt at udforske øens rigdomme uden højsæsonens travlhed.

Under dit ophold vil du bo på Hotel Melpo Antia, som ligger i hjertet af Ayia Napa. Tæt på både klosteret, som er byens hovedattraktion, og den charmerende havn Pantahou-stranden, hvor du kan nyde det glitrende Middelhav og byens hyggelige fiskerihavn. Dine dage vil være fyldt med eventyr; fra den skønne natur til kulturskatte og kulinariske oplevelser i tavernaer, der tilbyder både lokale og internationale retter.

Eventyret fortsætter med udflugter ledet af vores danske rejseleder. Besøg Nicosia, den fascinerende delte hovedstad, hvor historiske centrum og "Den grønne linje" fortæller om øens nyere historie. Udforsk Troodosbjergene og de maleriske landsbyer Lania og Omodos, hvor du kan smage på lokale vine og opleve ægte cypriotisk gæstfrihed.

Et af højdepunkterne er besøget i Pafos, Afrodites fødested, hvor gamle ruiner og romantiske legender fletter sig ind i hverdagen. Gå ikke glip af en tur til Afrodites klippe, et symbol på skønhed og kærlighed, og nyd derefter en afslappet eftermiddag i Kouklia, hvor du kan smage på lokale delikatesser i en hyggelig taverna.

Vi afslutter vores rejse med en rolig dag, før vi tager tilbage til lufthavnen og flyver direkte til København, fyldt med minder, som vil varme i lang tid.

Ayia Napa, som har transformeret sig fra en lille fiskerby til en pulserende ferieby, inviterer dig til at opdage dens hemmeligheder og skatte. Velkommen til Cypern, hvor hver dag er en invitation til at opleve noget nyt!

Rejseplan

Rejseplan

  • Dag 1 - Fly til Cypern
  • Dag 2-21 - Udflugter og aktiviteter under opholdet
  • Dag 22 - Hjemrejse
Hent pdf-udgave af rejsen
Stepmap Map Langtidsferie P Cypern 2024

Inkluderet i prisen

Direkte fly København-Cypern t/r inkl. bagage

Transport til og fra lufthavnen på Cypern

21 overnatninger på Hotel Melpo Antia

Morgenmad og middag hver dag hotellet - inklusiv et glas vin til middagen

Udflugter ifølge program

2 frokoster

Erfaren dansk talende rejseleder

Ikke inkluderet i prisen

Øvrige måltider og drikkevarer

Drikkepenge

Måltider og aktiviteter, som ikke indgår i turens program

Afbestillings- og rejseforsikring

Studiolejlighed til enebrug kr. 4.000

2 vær lejlighed kr. 2.000 pr. person

Fast plads i bussen kr. 200-300

Dag 1

Fly til Cypern

Vi flyver direkte til Larnaca på Cypern, hvor vores rejseleder byder os velkommen. Trods den sene ankomst venter der lidt aftensmad, når vi er fremme ved hotellet.

Dag 2-21

Udflugter og aktiviteter under opholdet

På vores langtidsrejser er der sat mere tid af til afslapning og aktiviteter på egen hånd, så man selv kan lave dagsorden. Men vi har selvfølgelig også planlagt nogle spændende udflugter og aktiviteter undervejs i følge med vores danske rejseleder. I kan se alle udflugterne her:

Nicosia – den delte by
Græske cyprioter og tyrkiske cyprioter har været adskilt i syd- og nord-Nicosia som følge af en politisk krise i perioden 1955-64. Tyrkiet invaderede Cypern i 1974 og besatte den nordlige del af øen, inklusive nordlige Nicosia. I dag er nord-Nicosia hovedstaden for Nord-Cypern, en stat anerkendt kun af Tyrkiet, mens syd-Nicosia er hovedstaden for den græske cypriotiske befolkning. "Den grønne linje", som deler byen, består af to mure med en slags ingenmandsland imellem. Inden i dette ingenmandsland vokser alle slags planter frit, hvilket har givet navn til skillelinjen.

Cyperns mest interessante by har meget at byde på - uanset om du er interesseret i folkeliv, historie, seværdigheder eller shopping. Byen har et historisk centrum fra 1600-tallet. I den gamle bydel, indenfor en stjerneformet gammel fæstningsmur, finder du smalle brostensgader og fine, gamle murstenshuse, og det er her bussen kører os hen. Her kan du vandre rundt i fred og ro og udforske shoppingmuligheder og kultur i de charmerende stræder og i gågaderne.

Vi ser statuen af Makarios, som var en græsk-cypriotisk ærkebiskop, statsmand og politiker, og som fungerede som Cyperns første præsident mellem 1960 og 1977. Vi besøger også den smukke Johannes-katedral, som har fantastiske vægmalerier. I løbet af dagen får du mere at vide om Nicosia, Cyperns moderne historie og "Den grønne linje" som deler byen.

Husk gode sko og tøj, der dækker knæ og skuldre for at få adgang til kirker og klostre. For dem, der ønsker det, er det muligt at gå over til den tyrkiske side på egen hånd. Husk i så fald at medbringe dit pas.

Lania, Omodos og Troodosbjergene – Cyperns hjerte

Vi starter efter morgenmaden og sætter kurs mod den lille, smukke landsby Lania ved foden af Troodosbjergene. Ifølge historien har Lania fået sit navn fra Lana, datter af den græske gud for vin og nydelse (Dionysos). Landsbyen er desuden en af landets vigtigste vinproducenter. Lania er kendt for den høje kvalitet af sine druer og vine, men også for alle de atelierer, der ligger i den hyggelige, gamle bydel.

Efter vores besøg i Lania fortsætter vi mod Troodosbjergene, hvor vi besøger en vingård og får lejlighed til at smage de forskellige vine, der produceres.

Næste stop er i den smukke landsby Omodos med brostensgader, der snor sig mellem gamle og traditionelle bygninger. Her spiser vi frokost på en lokal taverna og kan nyde både den cypriotiske mad og atmosfæren. Vi besøger også klosteret "Det Hellige Kors", som oprindeligt blev bygget som et kapel, men som allerede i år 327 var etableret som et kloster. Vi går en tur i centrum og kan kigge ind i de mange hyggelige butikker, besøge den gamle vinpresse, eller bare sætte os ned og se på livet i landsbyen.

Pafos – Afrodites fødested
I dag tager vi til Pafos, en kystby med både ”småbystemning” og historiske seværdigheder. Vi gør et stop ved Afrodites klippe, hvor legenden siger, at Afrodite, den græske gudinde for skønhed, kærlighed og begær, blev født. Derefter kører vi ind til byen Pafos, som var øens hovedstad i græsk-romersk tid. Her vil vi blandt andet få at se et antikt romersk teater, katakomber og flere middelalderkirker. Du får lidt tid på egen hånd til at gå en tur i den smukke fiskerihavn, før vi sætter kurs mod landsbyen Kouklia, hvor vi spiser frokost på en lokal taverna.

Dag 22

Hjemrejse

Et dejligt ophold på Cypern er ved at være til ende. Vi kører til lufthavnen, og flyver direkte tilbage til København.

Har du brug for hjælp?

Kontakt Best Travel

Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.

Din henvendelse