Algarvekysten - langtidsferie - oplev Portugals solrige kyst
Pris pr. person fra
kr. 16.995
Skøn langtidsrejse til Portugals okkerfarvede solkyst ved Atlanterhavets populære ferieby Albufeira – det perfekte sted - væk fra Nordens kulde og mørke. Portugals solrige region er et hotspot og en sand lise for sjælen. Vi bor i store hotellejligheder med balkon - tæt på den gamle bydel og havet. Nyd den lækre halvpension med vin, interessante udflugter i Algarvekystens bagland, og oplev den ægte portugisiske gæstfrihed, der får de fleste til at komme igen og igen.
OBS: Anne-Vibeke Rejser har deltaget på rejsen til Algarvekysten med Best Travel. Du kan læse mere om oplevelsen her.
Ved du, hvad det BESTe er? Det er at forlænge sommeren eller tage forskud på forårssolen under varmere himmelstrøg. Du bliver aldrig træt af havets og bjergenes farver på Algarvekysten, der er som den smukkeste akvarel i gyldne, blå og grønne nuancer. Havets friske luft ved nogle af Europas smukkeste strande er værdsat af alle. De gyldne sandstrande, de okkerfarvede klipper, bugterne, lagunerne og det bølgende bagland med smukke hvidkaldede landsbyer, tiltrækker besøgende. Rundt omkring i landskabet findes korkplantager, mandeltræer, vinstokke, citrusplantager og stokkereder – og livet her er krydret med et rigt fugleliv og vidunderlige vandrestier.
Vi bor i Albufeira - byen, der engang var en lille fiskerby, men i dag er tryllet om til en dejlig ferieby med hyggelige caféer, restauranter og spændende butikker. Der hersker en herlig stemning i den gamle bydels smalle gader med hvidkalkede huse – ligesom det også er interessant at udforske byens flotte marina og hovedgaden The Strip. Oplev Albufeira i efteråret og i vinterhalvåret, hvor tempoet er sat ned, og mærk byens autentiske atmosfære. Vi nyder godt af de varme vinde fra det afrikanske kontinent i et lunt klima med over 300 solskinsdage om året. Der er rig lejlighed til at smage på den lokale madkultur som ost, oliven, figner, sardiner og tunfisk - eller måske en herlig fiskeret tilberedt i en cataplana - Algarves typiske kobbergryder med låg?
Glæd dig til at bo i den dejlige 4-stjernede hotellejlighed med balkon, soveværelse og veludstyret kitchennette. Beliggenheden er formidabel - tæt på Albufeiras gamle bydel og med enestående udsigt over Atlanterhavet. Om aftenen hygger vi os med lækker buffetmiddag inkl. vin i hotellets restaurant - og til frokost kan du selv stå for madlavningen med friske lokale råvarer i din egen lejlighed eller spise på hotellets charmerende lille frokostrestaurant.
Her er de BESTe muligheder for at nyde livet og slappe af ved swimmingpoolens solterrasse med liggestole og parasoller. Du kan spille golf i nærheden eller tage på vandretur ud i den skønne natur. Som perler på snor ligger hyggelige byer langs kysten, hvor vi på den inkluderede heldagstur bl.a. bemærker de karakteristiske skorstene med fantasifulde mønstre – Algarves vartegn. Rejsen er med dansk rejseleder, der både giver tryghed og mulighed for svar på spørgsmål til området.
REJS DIG RIG -og kom hjem med skønne minder fra Algarvekysten. Velkommen til Portugals solrige kyst.
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly til Faro t/r inkl. bagage
Udflugter
Flot heldagstur i ”Smukke Algarve”
Hotel
Ophold i skøn 4-stjernet hotellejlighed m/balkon i Albufeira
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder