Busrejser

Busrejser med Best Travel
Busrejser med Best Travel

På en busrejse starter rejsen allerede når du går ombord - for turen er en del af oplevelsen. Vi hygger os sammen og rejselederen beretter om interessante steder vi passerer undervejs. Med passende pauser undervejs bevæger vi os frem mod rejsemålet, hvor masser af spændende oplevelser venter.

Alle busrejser køres i vore moderne langtursbusser med ekstra god benplads, Wi-Fi og gratis kaffe. Og vi har naturligvis god plads til bagagen.

Mange af vores busrejser går til Tyskland - vores store naboland mod syd byder på masser af spændende kultur- og naturoplevelser indenfor behagelig køreafstand fra Danmark.

De senere år har vi også udvidet paletten med busrejser til bl.a. Sverige og Frankrig. Uanset, hvad du vælger, garanterer vi for at vores danske rejseledere sørger for tryghed på rejsen og en perlerække af spændende oplevelser og ferieminder.

Filtrer efter dine ønsker

Aktuelle busrejser

Ingen rejser fundet

Tryghed

En busrejse er en af de tryggeste rejseformer. Vores busser opfylder alle sikkerhedsnormer og vores veluddannede chauffører sørger for behagelig og sikker kørsel. På alle vores rejser medfølger en kompetent dansktalende rejseleder med gode sprogkundskaber. Rejselederen fortæller ikke kun om rejsens seværdigheder, men tager sig ligeledes af alt det praktiske og vores gæsters ve og vel. Når man først har sat bagagen i bussen og sidder på sin plads er det bare med at slappe af og nyde rejsen og det gode selskab.

Mindre forberedelse

Mange kender nok problemet med at vælge mellem destination, bedste rejserute, udvalg af seværdigheder mm. En rejse kræver meget forberedelse. Hos Best Travel sidder eksperter i busrejser, der har et enormt destinationskendskab og som løbende videreuddanner sig i, hvad der rør sig i de forskellige lande. Mange af de oplevelser man får på en busrejse, ville man måske aldrig selv have fundet frem til og ville måske heller ikke være tilgængelige. Man behøver altså kun at vælge, hvor man vil rejse hen – Best Travel sørger for organisation og indhold.

Spændende rejsemål

Busrejser tog for alvor fart i 60’erne. Dengang var komforten ikke særlig stor, så Harzen blev et yndet rejsemål for busrejser. For der var jo ikke så langt. Med Best Travel kan man stadigvæk komme til skønne Harzen, men også til andre tyske destinationer samt til Sverige, Frankrig og Finland. Vores rejser er tilrettelagt, så man er fremme senest til spisetid. Er der tale om en længere rejse, vil der være en overnatning undervejs. Med Best Travel er busrejsen ikke bare en rejse fra punkt A til B. Vores team af dygtige chauffører og rejseledere gør deres til at rejsen bliver en fantastisk oplevelse – hele vejen!

  • Brockenbahn
    Brockenbahn
  • Sarlat
    Sarlat
  • Rheinfall
    Rheinfall

Komfort

En af de største fordele ved at tage på en busrejse er den komfort man ikke oplever med andre rejseformer. Allerede starten af rejsen foregår helt uden stress. For hvem kender ikke til besværlighederne ved en flyrejse? På en busrejse har vi faste opsamlingssteder i nærheden af dig, som er nemme at komme til. Her er der ingen lange ventetider.

Alle vores busrejser køres i vores flotte 5-stjernede busser med ekstra god benplads. Sæderne er brede og behagelige at sidde i. Ryglænet kan lænes tilbage, så det ikke er noget problem en gang imellem at få sig en lille lur. For en bekvem siddestilling er der desuden armlæn fodstøtte, der kan indstilles. På det lille bord, som findes ved hvert sæde, er der plads til den gratis kaffe, der serveres undervejs eller en mobiltelefon, der kan tilsluttes bussens gratis Wi-Fi og strømstik.

Bagage

Når først bagagen er forsvundet ind i bussens bagagerum, så ligger den godt og trygt indtil man ankommer til destinationen. Bussen holder så tæt som muligt på hotellet, så man ikke skal bære den så langt. På busrejser med overnatning undervejs, anbefaler vi at man pakker en overnatningstaske. Hver gæst kan medtage 1 kuffert (max. 20 kg.) og 1 stk. håndbagage. Vi anbefaler, at al bagage er forsynet med navn og adresse.

 

Bæredygtighed

Selvom busser udstøder CO2, så er en busrejse betydeligt mere bæredygtig end andre, idet der sidder mange personer i en bus. Vi er med busrejser med til at passe på vores klima.

 

Fælles rejseoplevelser

Når man tager på en busrejse, bliver man hurtigt del af et fællesskab der deler fælles oplevelser. Der opstår en form for gruppedynamik, og man lærer nye mennesker at kende. Det gør busrejser til noget særligt, noget man ikke oplever med andre rejseformer. På en busrejse er det rejsens indhold og mødet med ligesindede, der tilsammen gør rejsen til en positiv oplevelse.