• Rådhuset i Colombo
    Rådhuset i Colombo
  • Udawalawa Elephant Sanctuary
    Udawalawa Elephant Sanctuary

Sri Lanka er et land af fortryllende skønhed og dyb historie, hvor tusindårige templer og koloniale bygninger smelter sammen med frodige jungler og endeløse kyststrækninger. Her kan man opleve alt fra buddhistisk ro i ældgamle klostre til farvestrålende markeder og teplantager i højlandet. Øens rige kulturarv og hjertevarme befolkning skaber en særlig atmosfære, hvor rejsende føler sig velkomne og inspirerede.

På en rejse til Sri Lanka kan man fordybe sig i øens fascinerende historie, besøge imponerende kulturbyer som Galle og Kandy. Naturoplevelserne er lige så betagende, med de vidtstrakte strande, bølgende teplantager og de vilde nationalparker, hvor elefanter og påfugle strejfer frit. Her er Sri Lankas natur noget helt særligt og formår på forunderlig vis at give ro til sjælen og samtidig fylde sindet med energi og eventyrlyst.

Det srilankanske køkken er et sandt festmåltid for sanserne, fyldt med krydderier, smagsindtryk og autentiske retter som curry, dal og de berømte “hoppers.” Madoplevelserne her er lige så varierede som landskabet – fra friske fisk på kysten til krydrede retter i bjergene. Den varme gæstfrihed og nærværende kultur er en påmindelse om øens charme og folks generøsitet, som gør Sri Lanka til noget helt specielt.

Filtrer efter dine ønsker

Rejser til Sri Lanka

Ingen rejser fundet

Værd at vide om Sri Lanka

Drikkepenge

Da drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, har Best Travel valgt ikke at inkludere drikkepenge i rejsens pris.

I Sri Lanka er det kutyme at give drikkepenge. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som her er en naturlig del af hverdagen. Det er normalt at give 10% i drikkepenge, når man er på restaurant og caféer. Samtidig er det en god idé at lægge lidt penge på værelset til stuepigen.

På udflugter er det kutyme at give drikkepenge for ca. kr. 30 pr. dag til fordeling mellem lokalguide og chauffør. Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge.

Drikkevand & hygiejneniveau

Hygiejnen i Sri Lanka er god, selv om den ikke er på niveau med Vesteuropa. Vi fraråder at drikke vand fra hanerne, da bakteriefloraen er anderledes end i Danmark. Mineralvand kan købes overalt, og der er inkl. 1 flaske vand pr. person i forbindelse med udflugter.

Hoteller og større restauranter har moderne toiletforhold. På lokalrestauranter i landområder og i mindre byer kan der enkelte steder være pedaltoiletter og mangel på toiletpapir, og standarden på offentlige toiletter er enkel. Medbring derfor toiletpapir og hånddesinfektionsgel. 

Elektricitet

220 volt. Stikkene kan både være flade og runde, så det anbefales at medbringe adapter, hvis du skal bruge elektriske apparater.

Forhold for bevægelseshæmmede

For at deltage i en rejse med Best Travel er det en betingelse, at man er 100% selvhjulpen og almindeligt godt gående. Man skal kunne klare sig på trapper og brosten, og selv kunne løfte sin kuffert. Brug af rollator og kørestol besværliggøres af høje kantsten, brosten og trapper. Det offentlige rum er meget sjældent indrettet efter handicappede.

Er man dårligt gående eller kan man ikke følge med gruppen, kan rejselederen bede dig afstå fra en udflugt (pengene refunderes ikke). Byvandringer foregår oftest over flere timer, hvor der ikke er mulighed for pauser undervejs. Der er tit trapper, brosten, ujævnt underlag og niveauforskelle. Undertiden kan bussen ikke køre helt frem til hotellet.

Drikkevand & hygiejneniveau

13/1 Duruthu Pova dag (fuldmåne)

14/1 Tamil Thai Pongal dag

4/2 Nationaldag

12/2 Navam Pova dag (fuldmåne)

26/2 Mahasivarathri dag

13/3 Madin Pova dag (fuldmåne)

31/3 Id Ul-Fitr

12/4 Bak Pova dag (fuldmåne)

13/4 Dagen før singalesiske og tamilske nytårsdag

14/4 Singalesisk og tamilsk nytårsdag

18/4 God fredag

1/5 Maj dag

12/5 Vesak Pova dag (fuldmåne)

13/5 Dagen efter Vesak Pova dag (fuldmåne)

7/6 Id Ul-Alha

10/6 Poson Pova dag (fuldmåne)

10/7 Esala Pova dag (fuldmåne)

8/8 Nikini Pova dag (fuldmåne)

5/9 Milad un-Nabi

7/9 Binara pova dag (fuldmåne)

6/10 Vap Pova dag (fuldmåne)

20/10 Deepavali

5/11 Syg Pova dag (fuldmåne)

4/12 Unduvap Pova dag (fuldmåne)

25/12 Juledag

Der tages forbehold for datoændringer, da de officielle helligdage skal frigives, og derfor let kan ændres.

Bemærk: På de 12 fuldmåne-dage er indtagelse og salg af alkohol forbudt. De fleste butikker er lukket på disse datoer.

Hotel-, tog- og busstandard

Best Travel har nøje udvalgt hotellerne, som alle har en fantastisk beliggenhed. Vi bor på 4-stjernede hoteller, og i Galle bor vi på charmerende 3-stjernede boutiquehoteller inden for bymuren i den gamle bydel, som er en oplevelse ud over det sædvanlige. I Bandarawela har vi også valgt et hyggeligt 3-stjernet familiehotel i den skønne bjergluft – et hotel som har fået prisen ”Tripadvisor Travelers’ Choice Award” for 2024. Vi tager dog forbehold for evt. mindre hotelændringer.

At rejse med det turkisblå højlandstog fra Nanu Oya til Kandy – en af verdens smukkeste togrejser, glemmer du aldrig! Strækningen regnes for den smukkeste del på hele ruten, og køreturen varer ca. 4 timer. Det kører langsomt op og ned ad bjerge og snor sig gennem fantastiske naturområder med brusende vandfald, teplantager og kommer gennem idylliske landsbyer.

Vi rejser på 3. klasse, som efter vores mening er den bedste. Toget er rent, siddepladserne er gode, selv om de er lidt smallere end herhjemme. Fordelen ved 3. klasse er, at vi undgår den voldsomme aircondition, og i stedet har vi åbne vinduer på hele turen, der giver en behagelig temperatur og fuld udsigt til naturen – som en levende biograf - og der er rig lejlighed til at tage billeder. Det er hyggeligt at sidde sammen med de lokale og andre rejsende. Toget larmer naturligvis med de åbne vinduer, men det er en meget dejlig oplevelse (tag evt. ørepropper med). Det er en god idé at medbringe lidt snacks og vand.

Busstandarden i Sri Lanka er ikke helt på samme niveau som herhjemme, men vi har naturligvis bestilt de bedste busser med aircondition. Bemærk, at nogle busser kan have lidt mindre benplads ligesom sæderne kan være lidt mindre, da busserne er indrettet til Østens folk.

Kreditkort og valuta

Kreditkort accepteres på hoteller og i større forretninger, men ikke på markeder og i små butikker. Vi anbefaler derfor hjemmefra at medbringe en del USD (gerne mindre sedler) i kontanter til veksling i Sri Lanka ved ankomst i lufthavnen, banker, vekselkontorer eller på hotellerne. Der findes efterhånden også en del hæveautomater i de større byer.

Valutaen i Sri Lanka hedder LKR – srilankansk rupee, og kan kun tilbageveksles til anden valuta ved fremvisning af en gyldig kvittering fra et officielt vekslingskontor - gem derfor dine kvitteringer. Tilbageveksling er kun muligt i lufthavnen i Colombo.

Mad & drikkevarer

Maden i Sri Lanka ligner lidt det indiske køkken. Ris indgår som en naturlig del i de fleste hovedmåltider. Fisk er en populær spise f.eks. tun eller mahi-mahi. Srilankansk mad elskes af de fleste. Kokosnødder, kikærter, linser, bønner og mange slags krydderier som karry, kanel og kardemomme. Mange er vegetarer, og andre nyder kun kød og fisk i begrænset omfang af religiøse eller økonomiske årsager.  Egg hoppers er en populær ret – en slags pandekager, formet som en skål, hvori man fylder grøntsager- eller en kødret med karry.

Pas og rejseforsikring

Alle skal medbringe pas med en gyldighed på mindst 6 måneder efter hjemkomst. Husk rejseforsikring, der er gyldigt udenfor Europa.

Religion

Ca. 98% af befolkningen er muslimer. Man hævder, at det marokkanske kongehus nedstammer fra profeten Muhameds slægt. Kongen er derfor både Marokkos absolutte politiske leder og landets religiøse overhoved. Selv om marokkanerne har religionsfrihed, gør man en indsats for at sikre sig, at det er den moderate fortolkning af islam, der udbredes. I Marokko uddannes kvinder også til imamer, og gamle koranskoler har fået ny design. En demokratisering er i gang. Selv om man ikke kan kritisere kongen, kan man i fuld offentlighed drøfte en række sociale, økonomiske og politiske emner. I Marokko har kvinderne større frihed og mere indflydelse end i mange andre arabiske lande.

 

Ramadanen er den vigtigste årlige begivenhed. Ved solnedgang brydes fasten med små fester, og når fasten er slut holdes én stor fest. Den muslimske kalender styres efter månen, og hver måned har 29 eller 30 dage. Derfor ligger Ramadanen hvert år på forskellige tidspunkter. Under evt. Ramadan kan nogle butikker være lukket om dagen, men om aftenen er der et spændende liv i gaderne.

 

Overalt i landet er dagligdagen påvirket af religionens rytmer, når der kaldes til bøn - det giver genlyd vidt omkring.

Skik og brug

En rejse til Sri Lanka er ikke kun besøg til interessante seværdigheder, men også at opleve det spændende kulturliv og mødet med befolkningen. Her kommer nogle regler for god etikette, så du får så meget ud af rejsen som muligt:

Srilankanerne er generelt meget åbne, og modtager besøgende med hjertevarme og smil. De forventer dog, at man respekterer deres helligdomme med ærbødighed og korrekt påklædning.

Tempelbesøg: Ved tempelbesøg i Sri Lanka skal man tage skoene af, inden man går ind. Brug evt. et par sokker, hvis du synes tempelgulvene er for varme. Fødderne må aldrig være vendt mod en Buddhafigur, da man betragter fødderne som urene. Bemærk, at nogle steder er fotografering forbudt. Rør ikke Buddhafigurerne, og peg heller ikke på dem eller mennesker - det er ikke velset.

Vis altid respekt også med din påklædning, som gerne skal være enkel og anstændig. Klæd dig ikke i nederdel, korte shorts/bukser over knæet, toppe og bluser med bare skuldre, da man i så fald kan risikere at blive nægtet adgang.

På hotellernes pool-områder er det selvfølgelig acceptabelt med badetøj.

I Sri Lanka er det vigtigt ikke at tabe ansigt. Det er uværdigt, hvis man ikke kan kontrollere sine følelser. Så kommer man i en situation, hvor man bliver vred eller føler sig dårligt behandlet, må man henvende sig til rejselederen, som kan være behjælpelig. Er man utilfreds med noget, opnås intet ved at råbe op. Vær derfor tålmodig og høflig - venlighed og smil kommer man langt med i Sri Lanka.   

Kærtegn - som at holde i hånd eller kysse i det offentlige rum, er ikke velset. Til gengæld er det ikke ualmindeligt at se 2 personer af samme køn gå hånd i hånd.

Ifølge den traditionelle srilankanske kultur vaskes hænderne altid grundigt både før og efter et måltid, da fingrene ”fungerer som bestik”. Vandglasset tages med venstre hånd, fordi maden spises med højre hånd. På hoteller og restauranter, hvor der kommer udlændinge, er der naturligvis altid bestik. Hvis der ikke er bestik, så spis KUN med højre hånd, og brug ris eller brød som basis til at tage den øvrige mad op på tallerken.

Tidsforskel

Tidsforskellen varierer afhængig af, om vi har sommer- eller vintertid i Danmark.

Sommertid + 3½ timer
Vintertid + 4½ timer

Vaccination

Der kræves ingen vaccinationer til Sri Lanka. Dette kan dog ændre sig - som eksempelvis under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er dog en god idé at være vaccineret mod hepatitis A, difteri og stivkrampe. Vi anbefaler at tage kontakt til egen læge for nærmere information. Vær opmærksom på, at behandlingen normalt skal foretages ca. 8 uger før afrejse.

Vejr

Da Sri Lanka ligger tæt på ækvator, er der ikke de store klimatiske forskelle. Temperaturen holder sig stort set konstant hele året med ca. 28-30 grader. I højlandet falder temperaturen typisk til ca. 20-23 grader, og kan endda nå helt ned til 10 grader om natten.

Visum til Sri Lanka og ankomstformular

Visum skal søges online for alle danske statsborgere, og giver adgang til 30 dages ophold i Sri Lanka. Ansøgningen koster pt. USD 50. Ansøg om visum nogle uger før afrejse. Når alle spørgsmål er besvaret, de nødvendige dokumenter er uploadet (scannet kopi af pas og et nyt fotografi) og betalingen er foretaget online, modtager du en bekræftelse med et referencenr., som du skal gemme, indtil du i løbet af få dage modtager dit e-visa, som skal udskrives og medbringes på rejsen.  

Bemærk, at angivelse af oplysninger til visum og rigtigheden heraf udelukkende påhviler dig som rejsende. Mangelfulde oplysninger kan i værste fald føre til afvisning ved check-in og dermed tab af rejsen. Er du ikke dansk statsborger, skal du selv undersøge, hvilke regler der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter med på rejsen. Vi tager forbehold for ændringer af visumregler, som kan ændres med kort varsel.

Venligst udfyld den digitale ankomstformular et par dage før afrejse, det letter indrejseformaliteterne betydeligt i Colombos lufthavn.

Visum søges på: https://www.eta.gov.lk