Flyrejse med SAS
Best Travel har samarbejde med SAS på en lang række af vore destinationer. Skal du rejse med Best Travel og SAS, finder du her en række praktiske informationer.
Bemærk, at du på flere rejsemål har mulighed for at tilkøbe plads på SAS Plus - og dermed få adgang til Fast Track og SAS-loungen i Københavns Lufthavn - samt forplejning på flyet.
Ønsker du at opgradere til SAS Plus - så log på Min Rejse eller kontakt os på tlf 70 20 98 99.
Værd at vide om SAS
Fold alle ud
Bagage
På rejser med SAS, kan du pr. person frit medtage 1 kuffert, som må veje op til 23 kg. Herudover kan du altid medbringe et stk. håndbagage ombord (maks. 8 kg) samt en lille håndtaske eller en lille taske til din computer.
Bestil fast plads ombord
På Best Travels rejser med SAS kan du reservere faste pladser i den bagerste del af kabinen på vindues-, midter- og/eller gangplads for kr. 250 pr. person for både ud- og hjemrejse. Ring til Best Travel på 7020 9899 for at bestille.
De forreste rækker benytter SAS til gæster, som rejser på SAS Plus, og du kan således ikke vælge pladser på de forreste rækker, med mindre du har tilkøbt opgradering til SAS Plus.
Check-in
I Københavns Lufthavn benytter SAS Terminal 3. Information herom fremsendes 7 dage før afrejsen.
Vi anbefaler mødetid 2 timer før afgang.
Husk at medbringe dit pas på rejsen!
Flybilletter
Der fremsendes ikke egentlige flybilletter, men 7 dage før din afrejse fremsender vi afrejseinformation om check-in-mulighederne i lufthavnen.
Kan jeg få afhentet min bagage på rejser med SAS?
Få afhentet din bagage hjemme og gå direkte til sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn! På flyvninger med SAS kan vi tilbyde afhentning af bagagen hjemme på din bopæl i samarbejde med selskabet VALiZO. Med VALiZO slipper du også for at checke in. VALiZO udleverer nemlig boardingpass, når de afhenter bagagen, og I kan således gå direkte til sikkerhedskontrollen ved ankomsten til lufthavnen.
Priser fra 395,- pr. husstand - varierer efter bopæl.
Kompensation ved forsinket fly
Oplever du forsinkelser på mere end 2 timer, har du mulighed for at søge kompensation direkte hos SAS ved at benytte dette link: https://www.care.flysas.com/SelfService/FeedbackForm/?market=DK. Best Travel har ikke mulighed for at søge eventuel erstatning på vores gæsters vegne.
Mad og drikke ombord
SAS byder alle passagerer på gratis kaffe og te. Herudover kan der ombord købes øvrige drikkevarer samt forskellige lette retter. Betaling kan ske med kontanter, kreditkort eller med EuroBonus-point.
Bemærk, har du tilkøbt opgradering til SAS Plus tilbydes der ligeledes mad og drikke.
Navn på flybillet
Best Travel videregiver dit navn til flyselskabet som skrevet på din billet fra Best Travel. Det er derfor vigtigt, at du allerede ved modtagelsen af din Best Travel-billet i forbindelse med bestilling af rejsen, sikrer dig, at dit navn er stavet korrekt: for- og efternavn, som de står skrevet i dit pas. Mellemnavne anvendes ikke og er derfor uden betydning.
Opdatering om ændringer
Vil du sikre dig, at du hele tiden modtager de seneste informationer om din flyrejse, anbefaler vi, at du benytter SAS app, eller at du ved eventuelt online check-in oplyser dit mobilnummer. Oplyser du dit mobilnummer, vil du modtage opdateringer om afrejsetidspunkt, skift af gate el. lign. pr. SMS. Man kan naturligvis også altid finde opdateret information på skærmene i lufthavnen samt på www.sas.dk.
SAS Plus
På mange af de rejsemål, hvor vi benytter SAS har du mulighed for at opgradere din rejse til SAS Plus.
Priserne starter ved kr. 1.000 pr. person og inkluderer blandt andet Fast Track og Lounge-adgang i Københavns Lufthavn på udrejsen - samt mad og drikke på flyet begge veje. Du får også plads i den forreste del af flyet.
Tilslutning
Foregår din rejse fra København, kan vi søge om tilslutning fra Aalborg eller Aarhus. Forventet pris ca. 1.500,- pr person. Da din bagage checkes ind for hele rejsen allerede fra afrejselufthavnen i provinsen, skal der ikke foretages fornyet check-in i København. For bestilling af tilslutning eller spørgsmål i forbindelse hermed beder vi dig kontakte os på tlf. 70 20 98 99.