Krydstogter på Rhinen
Rhinen er med sine 1320 kilometer en af Europas længste floder, og sammen med Donau udgjorde den størstedelen af Romerrigets grænse mod nord. Siden romertiden har Rhinen været en af Europas vigtigste vandveje, og de mange borge og fæstninger langs floden vidner om dens spændende historie og dens betydning gennem århundrederne. Det smukke landskab, der omgiver Rhinen, har givet inspiration til mange myter og legender, der sætter ekstra kulør på områdets spændende historie.
Best Travel udbyder et stort udvalg af flodkrydstogter, hvor vi sejler helt eller delvis på Rhinen - se nærmere under de enkelte krydstogter.
Filtrer efter dine ønsker
Rejser til Tyskland
Ingen rejser fundet
Værd at vide om Tyskland
Adapter
Du behøver ikke at medbringe adapter på rejser til Tyskland med Best Travel.
Drikkepenge
Der er ingen krav om obligatoriske drikkepenge på restauranter og cafeer i Tyskland - kulturen er lig herhjemme, hvor man runder op og lægger en ekstra skilling hvis man har fået god betjening. På udflugter (f.eks. på flodkrydstogter) med lokale buschauffører påskønnes en drikkeskilling til chaufføren, fx € 1 pr. dag.
Drikkevand
Som hovedregel kan du drikke vandet i Tyskland, hvis det ikke er tilfældet, vil det normalt stå på et skilt.
Forhold for bevægelseshæmmede
Rejser til Tyskland er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.
For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.
På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.
Læs mere herom i vores betingelser.
- Specifikt om udflugter, der indeholder bådture
Vær opmærksom på niveauforskelle mellem båd og kaj.
Forsikring
Uanset om du rejser til Tyskland eller et andet land i Europa, er det en god idé med en rejseforsikring, der sikrer dig behandling i tilfælde af en ulykke, sygdom, hjemrejse, tyveri, etc.
En afbestillingsforsikring er også altid en god idé, da du kan blive forhindret i at rejse.
Fotografering
Hvis du vil fotografere mennesker og kæledyr, er det en god idé at spørge først. I nogen kirker er det tilladt at fotografere, i andre må du fotografere uden blitz, og i atter andre skal du købe en tilladelse i kirken, hvis du vil fotografere. Du må ikke fotografere og filme ved grænseovergange, i havne og i lufthavne i pas- og sikkerhedskontrollen. Fotografering og filmoptagelse af politi og militær må heller ikke finde sted af sikkerhedsmæssige årsager. Ved overtrædelse risikerer du, at dit fotoapparat eller mobiltelefon konfiskeres.
Færden alene
Det er, som i Danmark, langt de fleste steder trygt at gå alene, men det er ofte en god idé at følges flere ad, når man er turist et fremmed sted.
Hotelstandard
Den tyske hotelstandard er i udgangspunktet som i resten af det nordlige Europa, enkelte steder en smule mere gammeldags.
Kreditkort
De fleste større butikker i byerne tager imod kreditkort. Betaling af mindre beløb med kreditkort er ikke velset alle steder. Det er derfor altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lign. Man kan udenfor Danmark kun betale på beløbet - og altså ikke hæve kontanter i forbindelse med købet, som man kan i Danmark. Der kan hæves kontanter i bankernes automater med Visa-kort og Mastercard.
Offentlige toiletter
De offentlige toiletter har oftest en udmærket standard. Vær opmærksom på, at der langt de fleste steder skal betales for at benytte offentlige toiletter.
Pas og visum
Både børn og voksne skal medbringe gyldigt pas, når man rejser til Tyskland. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer.
PC og iPad
Der bliver flere og flere hoteller i Tyskland med gratis internet adgang - på værelser og/eller i fællesrum, men der er stadig mange hoteller, hvor man må betale for internetadgang og enkelte uden internetadgang.
Rygning
Der er rygeforbud på offentlige steder, og flere og flere hoteller bliver røgfri. Nogle restauranter har indrettet særlige rygerum. Der kan ikke bestilles rygerværelse på hotellerne i Tyskland.
Sprog
Det officielle sprog i Tyskland er tysk. Mange tyskere taler og forstår i dag engelsk - specielt i turistbranchen.
Skik og brug
Tyskerne er i udgangspunktet et meget høfligt folkefærd, hvilket ikke mindst kommer til udtryk gennem sproget - man er stadig Des og omgangstonen er generelt mere formel end herhjemme.
Tidsforskel
Når klokken er 12 her, er den også 12 i Tyskland.
Vaccination
Nej, der er ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Tyskland.
Valuta
Den tyske møntfod er euro.