Prinsens Frankrig - Udforsk kongelig historie og franske skatte



Hold ferie som de kongelige! Man forstår godt at Kongefamilien elsker at holde ferie i den franske region Perigord, Prins Henriks hjemegn



Pris pr. person fra
kr. 16.295
Hold ferie som de kongelige! Man forstår godt at Kongefamilien elsker at holde ferie i den franske region Perigord, Prins Henriks hjemegn. For her mellem Lot- og Dordognefloden finder man stadigvæk det ægte og uspolerede Frankrig. Seværdighederne ligger som perler på en snor, floder snor sig gennem det betagende kuperede landskab, stolte vinslotte dukker op mellem vinmarkerne, og Frankrigs smukkeste landsbyer oser af fransk romantik. På denne rejse har vi håndplukket områdets perler. Alle udflugter er inkluderede, og vi bor på fremragende hoteller, hvor vi allerede nu kan love god forplejning. Hold ferie som franskmændene, og tag med BEST TRAVEL til Prinsens Frankrig!
Flere og flere har fået øjnene op for denne attraktive egn, hvor gastronomien er i højsædet. De mange specialiteter egnen frembringer sælges på de spændende ugentlige markeder, som også Dronning Margrethe værdsatte. Perigord, som området kaldes, er kendt blandt gourmeter for nogle af verdens bedste sorte trøfler. Departementet Quercy er Frankrigs centrum for gåse- og andeopdræt. Her går gæs og ænder lystigt på græs, inden hele fuglen forarbejdes til alt fra Foie Gras til sæbe. I Lot departementet med hovedstaden Cahors produceres fremragende kvalitetsvine, der ikke mindst pga. Prins Henriks indsats også er blevet kendt i Danmark. Vingården Château de Caÿx gælder som den mest moderne blandt områdets vinproducenter ligesom vinene kvalitetsmæssigt rangerer meget højt.
Egnens befolkning er meget jordnær og oftest særligt imødekommende over for danskere. De føler sig nærmest i familie med os, idet Prins Henriks familie stammer fra området. Mange fortæller stolt om dengang, de mødte ham. En udstilling om Dronning Margrethe i Cahors i forbindelse med regeringsjubilæet har forstærket sympatien og båndene med Danmark.
Mange franskmænd holder selv ferie i området. Dette skyldes især den høje koncentration af seværdigheder, så tiden slet ikke rækker til at se dem alle. Der er gjort en særlig indsats for at bevare den historiske arv. Hele Vézère-dalen kan fremvise op til 150 forskellige præhistoriske hulemalerier og er derfor optaget på UNESCOS liste over verdenskulturarv.
Rocamadour, klosterbyen, der som en udfordring til tyngdekraften er bygget op ad en stejl klippevæg, er udover at være verdenskulturarv også et af de vigtige stop for pilgrimme på Jakobsvejen. Også Dordognefloden er som enestående naturområde med stor biodiversitet kommet med på UNESCOs liste. 10 landsbyer er udnævnt til ”Frankrigs smukkeste” og opfylder dermed meget strenge kriterier til udvælgelse. Den yderst charmerende by Sarlat-la-Canéda har det højeste antal bevaringsværdige huse i hele Frankrig og bevaret sit historiske præg. De smukkeste parker og slotte er gjort tilgængelige, ja, man nærmest snubler over seværdighederne, så tæt ligger de.
Vi flyver direkte til Toulouse, der på grund af sine specielle røde murstensbygninger også kaldes for den lyserøde by. På tilbagevejen har vi inkluderet en overnatning i skønne Albi med det største sammenhængende fredede område i Sydfrankrig og den største murstenskirke i verden. To virkelig ”must see” byer, der ligger i kort afstand fra vores destination Sarlat-de-Canéda.
Vi bor i 5 nætter i et roligt beboelseskvarter i udkanten af Perigords mest eftertragtede by Sarlat-la-Canéda, der vil være vores udgangspunktet for vores mange spændende oplevelser.
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly København til Toulouse
Hotel
Overnatninger på 3-4 stjernede hoteller
Måltider
7 x morgenmad, 7 x middag som 3-retter eller buffet, 3 x frokost
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Vinsmagning i domænet Château Caÿx, slotsbesøg samt besøg på trøffelfarm og andefarm med smagning
Afgange
Vis udsolgte rejser