Amalfikysten fra Ravellos betagende udsigter - en perle i højderne



Ravello er Amalfikystens balkon – en oase af ro med udsigter, der tager pusten fra dig.


Pris pr. person fra
kr. 9.995
Drømmer du om duften af citronlunde, dramatiske klippekyster og små charmerende byer, hvor tiden synes at stå stille? Så er denne rejse til Amalfikysten og Ravello noget for dig. Rejsen inkluderer halvpension + 2 x frokost samt spændende udflugter til bl.a. Paestum, Scala, Minori, Amalfi by og Pompeji.
Fra det pulserende Napoli til de betagende udsigter i Ravello, fra historiske græske templer i Paestum til de enestående romerske ruiner i Pompeji – vi tager dig med på en oplevelsesrig rejse gennem Syditaliens perler. Vi vandrer ad gamle stier gennem bjergene, sejler langs den guddommelige kyst og smager på regionens lækre specialiteter. Undervejs får vi indsigt i områdets fascinerende historie, rige kultur og autentiske livsstil.
Rejsen er en perfekt blanding af naturskønne vandreture, kulturelle højdepunkter - og ikke mindst tid til at nyde den syditalienske livsglæde. Hver dag byder på nye indtryk – og vi garanterer, at du rejser hjem med både eventyrlyst og hjerte fyldt af minder fra en af verdens smukkeste kyststrækninger.
Denne rejse til Ravello og Amalfikysten er perfekt for dig, der elsker en aktiv ferie i betagende natur. Her kombinerer vi smukke vandreture med skønne pauser, hvor vi nyder den lokale stemning og de fantastiske udsigter.
Vores ruter fører os gennem bjergrige landskaber, langs kyststier og ad historiske trapper, hvor højdemeterne kan mærkes – men det gør oplevelsen endnu mere unik! Undervejs tager vi os tid til at fotografere de maleriske udsigter, nyde en kop espresso, smage på regionens lækre specialiteter og forfriske os med koldt kildevand eller friskpresset citronsaft.
Vandreturene varierer i sværhedsgrad, men du skal kunne gå op til 8 kilometer i bjergrigt terræn, hvor stierne kan være stejle og underlaget varieret – fra klippegrund til små gedestier - og mange trapper. Vi anbefaler at medbringe vandrestave for ekstra støtte. Ved afrejse fra København Lufthavn må vandrerstave medbringes i håndbagagen.
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra København eller Aalborg t/r
Hotel
Vi bor på hotel i Ravello
Måltider
7 x morgenmad, 2 x frokost og 7 x aftensmad
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Spændende udflugter inkluderet i prisen til Scala, Minori, Amalfi by og Pompeji
Afgange
Vis udsolgte rejser