Cambodia - Et vidunderligt kongerige
Tag med til en af verdens største seværdigheder, de eventyrlige Angkors templer og oplev den charmerende by Siem Reap, kolonibyen Battambang og den pulserende hovedstad Phnom Penh.
Pris pr. person fra
kr. 16.995
Eksotisk rundrejse i Cambodia på den bedste årstid. Tag med til en af verdens største seværdigheder, de eventyrlige Angkors templer og oplev den charmerende by Siem Reap, kolonibyen Battambang og den pulserende hovedstad Phnom Penh. En rejse med vægt på skønhed og store kulturoplevelser. Vi kommer tæt på den autentiske kultur, og bor på nøje udvalgte hoteller af høj standard. Glæd dig til at nyde de lækreste måltider på fantastiske lokal restauranter. En flot rejse til Asiens nye rejsemål.
Det lille eventyrland Cambodia er fyldt til randen med arkæologiske seværdigheder, hyggelige kolonibyer, atmosfærefyldte landsbyer, jungler og grønne rismarker. Mange drømmer om at besøge landets imponerende Angkor-templer, et sted man bør opleve mindst én gang i livet! Kunst kendetegner landet lige fra de magiske Angkor-templer til nutidig kunsthåndværk.
Det glemte rige, Angkor Wat, ligger dybt inde i Cambodias jungle. Selve Angkor Wat templet har lagt navn til det 400 km2 store område, der rummer ruiner af mere end 100 templer bygget i det 9.-13. århundrede. Templernes enestående udskæringer fortæller religiøse historier og scener fra datidens hverdag. Det enorme tempelkompleks var engang hovedstad i det mægtige Khmerrige, hvis magt og kulturelle indflydelse rakte langt ind i de nærliggende lande. Det er næsten ikke til at fatte, at disse fantastiske templer blev glemt i flere hundrede år, og først genopdaget af franskmænd på orkidéekspedition i junglen i slutningen af 1800-tallet. At besøge dette imponerende område, glemmer du formodentlig aldrig!
Angkor Wat regnes blandt de bedste eksempler på khmerkunst og -arkitektur. Helligdommen var tilegnet en konge, som man mente var en inkarnation af hinduguden Vishnu. At se verdens største religiøse bygning, der smukt er omgivet af en voldgrav fyldt med lotusblomster og vandlinjer kan næppe beskrives med ord, det skal opleves! Et forbløffende bygningsværk, der til fulde er et vidnesbyrd om khmerrigets genialitet. Hele tempelområdet er gudesmukt, og den uovertrufne byggestil er naturligvis opført på UNESCO’s Verdensarvsliste. Angkor Wat er symbolet på Cambodia, og er derfor afbildet på landets flag og pengesedler.
Glæd dig også til at opleve den fortryllende by Siem Reap, der ikke bare er porten til Angkor-templerne, men også epicentret til det smarte Cambodia med restauranter i verdensklasse, gode shoppingmuligheder til lave priser – en by med kreativ kultur og kunsthåndværk.
Vi oplever også den gamle franske koloniby Battambangs smukke huse og den spændende hovedstad Phnom Penh. Mærk stemningen af liv på de hyggelige caféer, duften fra de krydrede gadekøkkener og synet af de farverige markeder. En sjov tur med bambustoget og en tur med de populære tuk-tuk taxaer, skal du naturligvis ikke snydes for!
Vi bor på skønne 4- og 5-stjernede hoteller med fremragende beliggenhed, og vi spiser på særligt udvalgte lokale restauranter af høj standard. Du vil elske de lækre cambodianske måltider i fantastiske omgivelser.
En rejse fuld af autentiske oplevelser i kontrasternes land. En vidunderlig blanding af det eksotiske og historiens vingesus. Her er så meget at se, at det er svært ikke at få en særlig passion for dette vidunderlige kongerige. Et møde med den antikke og den moderne verden, som endnu ikke er spoleret af overturisme.
Kort fortalt
Rejseform
10 dages rundrejse = god tid til store oplevelser
Hotel
4- og 5-stjernede overnatninger på hoteller med perfekt beliggenhed
Udflugter
Angkor Wat tempelområdet – en af verdens største seværdigheder, samt Køretur med bambustoget
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Afgange
Vis udsolgte rejser