Costa Tropical - langtidsferie - Oplev en azurblå middelhavsferie
Oplev bl.a. maleriske Nerja og Frigiliana samt Granada
Pris pr. person fra
kr. 13.995
Tag med til Andalusiens Tropiske Kyst ved det azurblå Middelhav, og få batterierne ladet op. Nyd de lange strande, den smukke by Almuñécar - og livet under varmere himmelstrøg med over 300 solskinsdage om året. Vi bor på et meget populært 4-stjernet hotel med balkon tæt på strand og by, og har inkluderet halvpension med vin samt indholdsrige udflugter med dansk rejseleder.
Hvem drømmer ikke om at komme lidt væk fra Danmark om efteråret, når det er vådt og blæsende eller i vintermånederne, når det er mørkt og koldt? Netop i disse måneder har du her mulighed for at tage med på en skøn 3 ugers langtidsrejse til Andalusien, hvor det både er lunere og lysere end i Norden. Costa Tropical har været lidt overset til fordel for nabokysten Costa del Sol, men flere og flere har nu fået øjnene op for denne skønne del af Sydspaniens 19 km lange kyststrækning med mere end 20 strande, forrevne klipper, bjerge og maleriske byer, der ligger øst for Málaga. Det subtropiske mikroklima med mere end 300 årlige solskinsdage og en gennemsnitstemperatur på 20 grader, giver de bedste betingelser for dyrkning af blomster, frugter og grøntsager. Kysten har fået sit navn netop på grund af sin tropiske vegetation.
Vi bor midt på Costa Tropical godt beskyttet af bjergkæder og med udsigt til Middelhavet ved den attraktive by, Almuñécar, der rummer mere end 3.000 års historie. Her er der tid til at nyde livet langs den skønne strandpromenade, og til at mærke Sydspaniens charme på det hyggelige torv eller til en gåtur op gennem de stejle og krogede gader med toppede brosten. I de fine hvidkalkede huse med blomsterdekorerede balkoner finder vi nogle af byens hyggelige restauranter, der byder på alt godt fra havet, tortillas, lækre tapas m.m. Netop i Almuñécar kan man stadig opleve en autentisk spansk stemning.
Glæd dig til de spændende inkluderede udflugter, hvor vi bl.a. skal besøge gården Finca San Ramón, der er kendt på hele kysten for dyrkning af subtropiske frugter. Her får vi en interessant rundvisning og lækker frugtsmagning. At besøge Nazarí-haverne er en oplevelse udover det sædvanlige. Haverne kaldes også det ”Lille Generalife” og er et formidabelt eksempel på en latinamerikansk-arabisk have. Sanserne påvirkes af duftende jasmin, kaprifolier, appelsintræer og lyden af rislende vand, som var det et lille paradis!
Forkæl dig selv med en langtidsferie på det skønne 4-stjernede hotel med ophold i balkonværelse. Hotellet vandt i 2022 Granadaprovinsens særlige pris, for at være et godt sted at bo. Hver aften hygger vi os med hotellets dejlige buffetmiddag med vin til maden, og har du lyst, kan du endda slappe af på værelset med dansk TV (DR1). På rejsen nyder vi strand- og bylivet i rolige omgivelser, og får kulturelle oplevelser ind under huden, når vi kommer tæt på nogle af Andalusiens berømte kulturbyer.
Glæd dig til afslappende dage på den azurblå Middelhavskyst. Costa Tropical er den ideelle ramme til en dejlig langtidsferie i Spanien.
Kort fortalt
Rejseform
Fly til Málaga t/r
Hotel
Ophold på dejligt hotel på Costa Tropical – tæt på strand og by
Udflugter
Indholdsrige udflugter: Oplev bl.a. maleriske Nerja og Frigiliana samt Granada
Pension
21 x aftensmad inkl. ¼ fl. vin og vand
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder