Italien

Gardasøen - En klassiker - Oplev det geografiske vidunder

Verona
Verona
Italienske druer
Italienske druer

Søen med sine skønne, skiftende farver - bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden - og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde.

Limone
Limone
Riva del Garda
Riva del Garda
Sejlads på Gardasøen
Sejlads på Gardasøen
Valle dei Laghi
Valle dei Laghi
  • Verona
    Verona
  • Italienske druer
    Italienske druer
  • Søen med sine skønne, skiftende farver - bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden - og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde.

  • Limone
    Limone
  • Riva del Garda
    Riva del Garda
  • Sejlads på Gardasøen
    Sejlads på Gardasøen
  • Valle dei Laghi
    Valle dei Laghi
  • Riva del Garda
    Riva del Garda
  • Torvet i Riva del Garda med Hotel Centrale
    Torvet i Riva del Garda med Hotel Centrale
  • Aftenstemning i Riva del Garda
    Aftenstemning i Riva del Garda
  • Skumring i Riva del Garda
    Skumring i Riva del Garda
  • Hyggelige gader og pladser i Riva del Garda
    Hyggelige gader og pladser i Riva del Garda
  • Sejlads på Gardasøen
    Sejlads på Gardasøen
  • Sejlads på Gardasøen
    Sejlads på Gardasøen
  • Borgo alla Quercia
    Borgo alla Quercia
  • Borgo alla Quercia
    Borgo alla Quercia
  • Gardasøen og Malcesine
    Gardasøen og Malcesine
  • Verona
    Verona
  • Verona
    Verona
  • Piazza delle Erbe, Verona
    Piazza delle Erbe, Verona
  • Arena di Verona
    Arena di Verona
  • Tenno-søen
    Tenno-søen
  • Limone
    Limone
  • Soave
    Soave
  • Pisoni vingård
    Pisoni vingård
  • Valle dei Laghi
    Valle dei Laghi
  • Varone-vandfaldet
    Varone-vandfaldet

Syd for Alperne i de mest fortryllende omgivelser ligger Gardasøen, som er den største af de italienske søer. De omkringliggende bjerge giver læ og et dejligt mildt klima. Vores rejse til Gardasøen har alt, hvad hjertet kan begære. Søen med sine skønne, skiftende farver - bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden - og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde.

Vi bor i den hyggelige by Riva del Garda på det dejlige Hotel Centrale med fantastisk beliggenhed midt på byens torv ud til den maleriske lille havn. Her er smalle gader med interessante bygninger, forretninger og et væld af hyggelige restauranter og caféer. Ved Gardasøen er der rig mulighed for udflugter, sejlture på søen, spadsereture og afslapning.

Best Travel har inkluderet spændende udflugter.

Et ophold ved Gardasøen inkluderer naturligvis en udflugt langs Gardasøen inklusiv en dejlig sejltur på søen. Skønne naturoplevelser venter os i bjergene i Gardasøens bagland. Og på rejsen skal vi naturligvis også besøge et par af områdets gode vingårde - heriblandt Borgo alla Quercia, hvor vi får mulighed for at prøvesmage den lokale vin og nyde en frokost i de romantiske omgivelser. Endelig krones udflugtsprogrammet med en skøn tur til Romeo og Julies by Verona.

Du kan læse mere om Gardasøen i artiklen 'Gardasøen - et geografisk vidunder'

Kort fortalt

Rejseform

Fly fra København til Venedig t/r

Hotel

7 nætter på Hotel Centrale ved Gardasøen

Pension

Halvpension og 2 x frokost

Udflugter

Udflugter til Verona, vingårde, Varone-vandfaldet, Tenno-søen og sejltur på Gardasøen

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Afgange

Vis udsolgte rejser

Afrejsedato
Varighed
Indkvartering
Afrejse
Pladser
Pris fra
Loading...
Loading...

Hotel

Værd at vide om Italien

Fold alle ud

Adapter

Du behøver ikke at medbringe adapter på rejser til Italien med Best Travel. De fleste steder i Italien anvendes der samme strømstik som i Danmark. 

Der er enkelte steder i Italien, hvor det såkaldte L stik stadig skal bruges (eller der er en blanding af strømstik som i DK og L stikket). Vi anbefaler derfor, at hvis du medbringer mange elektroniske enheder på din rejse, vil vi anbefale, at du medbringer en stikdåse og evt. en adapter. 

Drikkepenge

Drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, og Best Travel har ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris. Det skyldes, at modtagerne af drikkepenge forventer at få disse direkte fra de gæster, de møder.

I Italien er det kutyme at give drikkepenge til ansatte i servicefagene. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som i Italien er en naturlig del af hverdagen. Det er normalt at give 10-15% i drikkepenge, når man er på restaurant og caféer. Ved inkluderede måltider er et passende beløb 1-2 EURO pr. person pr. måltid. Samtidig er det også kutyme at lægge lidt penge på værelset til stuepigen.

På udflugter er det kutyme pr. dag at give drikkepenge på 1-2 EURO til chauffør. Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge – men vi vil gerne understrege, at man som rejsende i Italien forventes at give drikkepenge.

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Italien er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

  • Specifikt om Rom
    Byvandringer i Rom foregår over flere timer oftest uden stop undervejs. Turistbusser må ikke længere samle gæster op ved hotellerne i forbindelse med udflugter men i stedet ved opsamlingspladser rundt om i byen, som kan ligge op til 15 minutters gang fra hotellet. Kun ved ankomst og afrejse kan busserne få tilladelse til at køre helt frem til hotellerne. 
  • Specifikt om Pompeji og andre arkæologiske udgravninger Terrænet er oftest ujævnt, og der kan være større afstande at tilbagelægge til fods. 
  • Specifikt om udflugter, der indeholder bådture
    Vær opmærksom på niveauforskelle mellem båd og kaj. 
  • Specifikt om Toscana
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da mange af rejsens udflugter foregår på ujævnt terræn. 
  • Specifikt om Sorrentohalvøen, Amalfi og Ischia 
    Terrænet på Sorrentohalvøen er uegnet for gangbesværede, hvilket typisk også gælder hotelområdet. Der er ofte trapper, niveauforskelle, og undertiden kan bussen ikke køre helt frem til hotellet. 

Helligdage og festdage

  • 1. januar - Nytår (Capodanno) 
  • 6. januar - Helligtrekongersdag (La Befana) 
  • Påskedag og Påskemandag - ikke fast dato 
  • 25. april - Italiens befrielsesdag (Festa della Liberazione) 
  • 1. maj - Arbejdernes dag (Festa del Lavoro) 
  • 2. juni - Republikkens dag (Festa della Liberazione) 
  • 15. august - Ferragosto (Mariæ Himmelfart) 
  • 1. november - Allehelgensdag (Ognissanti) 
  • 8. december - Marias Ubesmittede Undfangelse (Immacolata Concezione) 
  • 25. - 26. december - Jul (Natale) 

Derudover er der lokale helligdage, hvor eksempelvis den lokale skytshelgen eller -helgeninde fejres.

Hotelstandard

Den italienske standard er i udgangspunktet som i resten af det sydlige Europa, enkelte steder en smule lavere. Italienerne elsker det overdådige, og hotellerne er ofte elegante og flot indrettet i fælleslokalerne, hvorimod værelserne tit er ganske enkelt indrettede. Badeværelser er ofte små og af lavere standard. Derudover har mange badeværelser badekar.

Senge Grand-lit størrelse (140 cms bredde), hvor man deler en stor dyne/tæppe, kan forekomme. Ønskes 2 seperate senge bedes dette oplyst til Best Travel ved bestilling.

Valuta

Valutaen i Italien er EURO. Alle vores hoteller tager imod de gængse kreditkort, og det gælder også de fleste større butikker i byerne. Nogle mindre butikker i byerne og på landet tager ikke imod kreditkort. 

I Italien accepteres kort ikke til betaling af småbeløb - ofte er der et minimumsbeløb på 50 EURO - og man kan i Italien ikke få et beløb "over det aktuelle beløb" - altså hæve kontanter, som man kan i Danmark. Hav derfor altid lidt kontanter på dig. 

Pas og visum

Både børn og voksne skal medbringe gyldigt pas på ferier i Italien. Du har ikke brug for visum eller andre 'officielle' papirer. 

Skikke og regler

Italienerne er i udgangspunktet et meget høfligt folkefærd, og man er stadig De's, undtaget blandt unge mennesker. Filosofien om 'la bella figura' - se ordentlig ud, klæde sig pænt og opføre sig passende og ordentligt samt respektere andre - efterleves stadig af mange. I kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, miniskørter eller ærmeløse t-shirts/toppe. 

Forvent at butikker og restauranter holder lukket midt på dagen ca. kl. 13-15/15.30. 
Det anses for at være dårlig stil at drikke sig fuld, og man drikker stort set kun til maden. 

Aftensmåltidet indtages ofte senere, end hvad vi er vant til i Danmark.

Modsat i Danmark venter betjeningen oftest ikke med at fjerne tallerkner etc. til alle ved bordet er færdige med at spise - derimod fjernes tomme tallerkner løbende.

Turistskat

På de fleste indkvarteringssteder i Italien opkræves der turistskat, som betales kontant direkte til hotellet. Best Travel forsøger at altid at informere om den aktuelle sats og oplyser dette under hver rejse. Men vi gør opmærksom på, at flere steder ændres skatterne/perioden man skal betale turistskat uden forudgående varsel - og nogle steder endda flere gange om året. Vi tager derfor forbehold for, at vilkårene for turistskatten kan have ændret sig, fra du bestilte rejsen og til det tidspunkt, hvor du opholder dig på rejsemålet.

Vaccination

Nej, der er som udgangspunkt ikke krav om særlige vaccinationer før en rejse til Italien. Dette kan dog ændre sig, eksempelvis som under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på udenrigsministeriets hjemmeside.

Vejr

Italien har et mildt middelhavsklima, og gennemsnitstemperaturen i Italien er højere end i Danmark. Mod syd har Italien tørt og varmt, subtropisk klima med korte vintre uden frost. Mod nord i Alperne og ved Po-sletten har Italien tempereret klima med lavere varmegrader og længere & koldere vintre. Regn kommer ofte som kraftige byger og sjældnere som dagsregn.