Madeira og Porto Santo - to øer, én uforglemmelig oplevelse
Pris pr. person fra
kr. 10.995
Vidste du, at Madeira-øerne 8 år i træk er kåret som ”Verdens bedste ø-destination”? Som små paradisiske prikker ligger de portugisiske Atlanterhavsøer i en fabelagtig natur med mildt klima og ren luft. På Madeira bor vi på et hyggeligt hotel i hjertet af Funchal, og på naboøen Porto Santo, bor vi elegant med en unik beliggenhed direkte på sandkanten ud mod havet og til den eventyrlige 9 km. gyldne sandstrand. En fortryllende rejse med indholdsrige udflugter og tid til afslapning i naturskønne omgivelser. Et pletskud fra BEST TRAVEL!
Luk dine øjne og forestil dig en lille ø, der ligger som en oase af ro og naturlig skønhed. Fra luften ligner øens næsten uendelige gyldne sandstrand et bredt gult penselstrøg trukket i det kongeblå Atlanterhav. Forestil dig at bo på et hotel med strand, hvor det giver mening. Åben dine øjne, og du befinder dig på Porto Santo!
MADEIRA: Øen ligger i havet som en ”flydende urtepotte”. Her findes en overdådighed af eksotiske blomster og planter - et potpourri af farver og et hav af dufte året rundt. Øens fjerntliggende byer blev tidligere forbundet af små, krogede bjergveje - men gennemskæres i dag af tunneller, broer og gode veje, der fører til majestætiske bjerglandskaber, frodige terrasser, fascinerende naturscenerier med dramatiske dybe, grønne dale og brusende vandfald. Det milde klima og den rene luft byder på en harmoni af vinstokke, laurbær- og eukalyptustræer, banan- og sukkerplantager. Farverige kameliaer, orkidéer, hibiscus, azaleaer, magnoliaer, kongeprotea- og strelitzia-blomster. Her findes tropiske grøntsager og frugter, man knap nok har hørt om! Og så er det et godt sted at nyde friskfanget fisk og skaldyr. Madeira er præcis ligeså magisk og forførende som øens berømte Madeira-vin med fylde og karakter.
Det er ikke svært at forstå, at Madeira, der er 1½ gange større end Bornholm, gentagne gange er topscorer på listen over ”World’s leading island destination”. Et eventyr året rundt.
Den elegante hovedstad Funchal med hvide huse og røde tage breder sig som et amfiteater op ad bjergskråningerne. Byen prydes af hyggelige pladser, udsmykkede kirker, parker, historiske bygninger, stemningsfulde caféer og restauranter i de idylliske stejle gader.
PORTO SANTO: Som en lille fortryllende perle ligger den gyldne Atlanterhavsø blot 2½ times sejlads fra Madeira. Øens umådelige rigdom af økosystemer og den lange sandstrand har givet Porto Santo prisen for ”Bedste strand i Europa” i 2022, og UNESCO har givet øen titlen som et biosfærereservat. ”Madeiras lillebror”, der er mindre end Læsø, er næsten ukendt uden for landets grænser, og er blandt de sidste uspolerede feriesteder i Europa. Roen og velværet sænker sig automatisk over én, så snart man ankommer til øen.
De inkluderede udflugter bringer os rundt på det meste af øen. Nordsiden byder på betagende natur med stejle, dramatiske klippeskrænter. Midt på øen findes et fascinerende, ørkenagtigt landskab med bjerge og dybe dale - og på sydsiden ligger den enestående 9 km. gyldne sandstrand. Porto Santo er kendt for et stabilt, tørt klima med mulighed for at bade det meste af året. Øen har sin egen specielle karakter og charme. Tiden synes på mange måder at have stået stille, og fremtræder i en atmosfære af noget oprindeligt. Små hyggelige landsbyer, den specielle Porto Santo vin, det livgivende Porto Santo kildevand, små historiske kapeller og fritgående æsler.
Glæd dig til at bo på det elegante hotel i SANDKANTEN, hvor man bogstaveligt kan sidde på hotellets café med fødderne i sand og mærke havets friske brise. At gå langs denne strand ved solnedgang er en sand lise for sjæl og krop, du aldrig vil glemme!
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly fra Aalborg t/r
Hotel
Ophold på Madeira i hjertet af Funchal samt og på Porto Santo på elegant strandhotel
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Måltider
7 x morgenmad, 4 x middag (heraf 1 m/drikkevarer) og 1 x espetada-frokost m/drikkevarer
Udflugter
Oplev bl.a. byvandring i Funchal og Vila Baleira, Madeira-vinsmagning og udflugt til øst Porto Santo
Afgange
Vis udsolgte rejser