Marokko

Marokkos kongebyer - Udforsk historie, kultur og farverig skønhed

Rabat i Marokko
Rabat i Marokko
Fès
Fès
Mohammed V’s mausoleum
Mohammed V’s mausoleum
Marokko
Marokko
Krydderier i Marrakech
Krydderier i Marrakech
Muldyr i Fés' gader
Muldyr i Fés' gader
Marrakech
Marrakech
  • Rabat i Marokko
    Rabat i Marokko
  • Fès
    Fès
  • Mohammed V’s mausoleum
    Mohammed V’s mausoleum
  • Marokko
    Marokko
  • Krydderier i Marrakech
    Krydderier i Marrakech
  • Muldyr i Fés' gader
    Muldyr i Fés' gader
  • Marrakech
    Marrakech

Mød Marokkos sjæl på denne eksotiske rundrejse til de fire gamle kongebyer Marrakech, Fès, Meknès og Rabat. At gå rundt i de farverige medinaer er billetten til eventyrland. Som et ekstra plus oplever vi også Atlasbjergene, den romerske ruinby Volubilis og Humphrey Bogarts Casablanca.

OBS: Anne-Vibeke Rejser har deltaget på rejsen til Marokkos kongebyer med Best Travel. Du kan læse mere om oplevelsen her.

Marokko er porten til Afrika – et land, der er mere end 16 gange større end Danmark, og bugner af historie med bånd til både Afrika, Mellemøsten, Spanien og Frankrig. Høje solbrændte bjergkæder, gamle byer, ørkener og varm gæstfrihed er smukt vævet ind i hinanden som et farverigt mønstret tæppe. Marokko er flot repræsenteret på UNESCOs verdensarvsliste.

At besøge Fès er som at få et blik tilbage til middelalderen. Sanserne bliver konstant bombarderet med lyde, dufte og farver. Intensiteten er overvældende i labyrintens smalle gyder. Tiden og stedsansen forsvinder. Moskéer, koranskoler, minareter, romantiske paladser, marokkopuder, mønstrede kobberfade, sølvsmykker, tæpper, duftende vandpiber, parfume, farverige krydderier – et sandt sted for shop-alcoholics! Muldyr belæsset med varer, og mænd klædt i de traditionelle kafta-klædedragter. Livet bag bymuren er som 1001 nats eventyr. 

Kongebyen Meknès er mindre end Fès, og langt mindre besøgt. Ingen er dog i tvivl om, at det engang har været hjemsted for det marokkanske sultanat, for her findes mange storslåede bygninger i medinaens snoede gader.

Atlanterhavets storbyer Rabat og Casablanca er nutidens byer. Her leves det moderne liv. Her tjenes penge – og her kommer de unge for at finde lykken.

Marrakesh ligger ved foden af Atlasbjergene, og har i århundreder været endestation for karavanerne fra Sahara. Du fortrylles og forbløffes. Vi oplever den opsigtsvækkende lyserøde bymur, der gemmer på overdådige paladser og rigmandshuse med flisebeklædning og komplicerede lofter med udskårne trædesign –arven fra muslimske flygtninge fra det sydlige Spanien omkring år 800. Dagligdagen er påvirket af religionens rytmer, når der fem gange i døgnet kaldes til bøn ”Allahu akbar”! Vidste du mon, at kvinderne i Marokko har større frihed og mere indflydelse end i mange andre muslimske lande? Oplev byens magi med en kop myntete eller krydret arabisk kaffe fra tagterrassen på Café de France – herfra har du udsigt til heksedoktoren, akrobaterne, juicesælgerne, slangetæmmeren, historiefortælleren – ja, dem alle på Djemaa El Fna. Man føler, der hver aften er gadeteater eller karneval på den store plads!

Marokko har hundredvis af ansigter. Barokke modsætninger. Nutid og fortid mødes side om side. En fascinerende verden, hvor overdådig luksus er blandet med den ægte orient. En anderledes kulturoplevelse i en eksotisk verden. Vi bor godt på centralt beliggende hoteller, og de fleste måltider nydes på hyggelige lokal restauranter. Glæd dig til at smage de traditionelle retter med couscous, kylling, lamme- eller oksekød tilberedt i tajine (lertøjsfade med kegleformet låg) og de mange søde kager.  

”Lidt kongelig har man vel lov at være” – så tag med til kongebyerne. Velkommen til Marokko – Al Maghrib. 

Kort fortalt

Rejseform

8 dages rundrejse med eventyrlige oplevelser

Hotel

Gode hoteller og mange måltider på spændende lokalrestauranter

Udflugter

De 4 kongebyer: Fès, Meknès, Rabat og Marrakech og Atlasbjergene og den romerske ruinby Volubilis

Rejseleder

Erfaren dansk rejseleder

Loading...

Hoteller

Værd at vide om Marokko

Drikkepenge

Da drikkepengekulturen er forskellig fra land til land, har Best Travel valgt ikke at inkludere drikkepenge i rejsens pris.

 

I Marokko er det kutyme at give drikkepenge, man runder normalt op. Det er forhold, som vi ikke er vant til i Danmark, men som her er en naturlig del af hverdagen. Det er normalt at give 5-10% i drikkepenge, når man er på restaurant og caféer. Samtidig er det en god idé at lægge lidt penge på værelset til stuepigen, og på udflugter er det kutyme at give 1-2 EUR pr. dag til chaufføren og lokalguiden. Det er naturligvis helt frivilligt at give drikkepenge.

Drikkevand & hygiejneniveau

Det frarådes at drikke postevand og benytte vandet fra hanerne, da bakteriefloraen er anderledes end i Danmark. Mineralvand kan købes overalt til billige penge. Vi har inkluderet ½ liter vand pr. person pr. dag på alle udflugter.

 

Hoteller og større restauranter har moderne toiletforhold, men på lokalrestauranter er der ofte pedaltoiletter, og ikke altid toiletpapir - ligesom standarden kan være enkel. Medbring derfor toiletpapir og hånddesinfektionsgel.

 

Gode råd for at undgå en typisk ”turistmave”:

  1. Børst gerne tænder med mineralvand.
  2. Spis kun frugt, der er ”pakket ind” som f.eks. bananer og appelsiner.
  3. Undgå isterninger og friske grøntsager, men spis gerne kogte grøntsager.
  4. Vask ofte hænder med vand og sæbe, især når du har rørt ved pengesedler.
  5. Brug ofte desinficeret håndgel.
  6. Vi kan desuden anbefale pillerne ”Ciprofloxacin” som forebyggende medicin. Pillerne er receptpligtige, og der skal indtages 250 mg pr. dag.

Elektricitet

220 volt - og normalt samme stik som i Danmark. Vi anbefaler dog, at der medbringes en adapter for at være på den sikre side.  

Forhold for bevægelseshæmmede

Rejser til Marokko er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer.

For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.

På alle vore rejser  man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.

Læs mere herom i vores betingelser.

Drikkevand & hygiejneniveau

1/1 Nytårsdag

11/1 Uafhængighedsdag

1/5 Arbejdernes dag

23/5 National festdag

27/7 Kongens kroningsdag

14/8 Qued Ed-Dahab dag

20/8 Revolutionens årsdag

6/11 Årsdagen for Den Grønne March

18/11 Uafhængighedsdag

Islamisk nytår – ikke fast dato

Eid Al Mawled – ikke fast dato

Eid ul-Fitr – ikke fast dato

Eid ul-Adha – ikke fast dato

Hotel- og busstandard

Landets hotelstandard er som udgangspunkt ikke af helt samme standard som i den nordlige del af Europa, men der vil altid være en særlig marokkansk charme. På et hotel med ensartede værelser kan der i Marokko alligevel være forskel på, om der er hårtørrer, sikkerhedsboks og elkedel på værelset, så vi har derfor valgt ikke at nævne disse detaljer i hotelbeskrivelserne.

 

Busstandarden har ikke helt samme standard som danske turistbusser - der er oftest ingen toilet i bussen og sædeafstanden er mindre end i Danmark. Best Travel har valgt de bedste busser, hvor der normalt er aircondition.

Kreditkort og valuta

Medbring EUR eller USD til veksling ved ankomst i lufthavnen, selv om danske kroner nogle steder kan veksles. I de større byer er der hæveautomater, og i større banker kan der ligeledes veksles.  

 

Kreditkort bliver mere og mere almindeligt i Marokko. I mindre butikker og på landet accepterer man ikke altid kreditkort. Vi anbefaler derfor, at du altid har lidt kontanter til køb af vand osv. Valutaen i Marokko hedder MAD – marokkanske dirham.  

Hotelstandard

Japan består af 4 hovedøer og mere end 4.000 mindre øer. 2/3 af landet er dækket af bjerge og boblende varme kilder. Landet er næsten 9 gange større end Danmark med mere end 126 mio. mennesker – og derfor er der pladsmangel i de store byer. Boliger er meget dyre, og som forventet er hotelværelserne ikke særlig store i Japan. Indretningen er uden dekorationer og pyntegenstande, for i Japan går man op i enkelthed, det giver ro og harmoni.

Kreditkort og valuta

Kreditkort accepteres i vid udstrækning. Vi anbefaler dog at medbringe kontanter hjemmefra eller veksle i Japan ved ankomst i lufthavnen eller f.eks. i 7-Eleven kioskerne, som ligger overalt. Valutaen i Japan hedder JPY – japanske yen.

Kontanter er særligt gode til markeder, eller hvis man lige mangler en flaske vand.

Mad i Marokko

Det marokkanske køkken har sin oprindelse fra både det arabiske, berbiske og jødiske køkken. Et hovedmåltid består oftest af en salat og en hovedret, der er tilberedt i en tajine, som er et kegleformet terracotta-fad med låg. Retten er normalt lavet af grøntsager, tørrede frugter, fisk, kylling-, lamme- eller oksekød og tilsat krydderier som ingefær, gurkemeje, safran, hvidløg, spidskommen, kardemomme, muskat, nellike og koriander. Ofte benyttes ras el hanout – et blandingskrydderi med mere end 30 forskellige krydderier. Den nordafrikanske specialitet cous cous er også typisk i Marokko. Af og til serveres tomatbaseret supper. Desserten består normalt af årstidens frugt som appelsiner, vindruer, figner osv. Hvis du vil prøve at gøre som marokkanerne, så spis en pandekage med honning til morgenmad, det smager skønt! Marokkanerne har en sød tand, og det er ikke uden grund, at de er kendt for deres kager – og så drikkes der myntete mange gange om dagen.

Pas, visum og rejseforsikring

Alle skal medbringe gyldigt pas med udløbsdato minimum 6 måneder efter hjemkomst. Der kræves ikke visum for danske statsborgere på Best Travels rejser til Marokko, men er du ikke dansk statsborger, skal du undersøge, hvilke regler, der gælder for dig. Det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter, når du møder i lufthavnen. 

 

Husk rejseforsikring, der er gyldigt udenfor Europa.

Religion

Ca. 98% af befolkningen er muslimer. Man hævder, at det marokkanske kongehus nedstammer fra profeten Muhameds slægt. Kongen er derfor både Marokkos absolutte politiske leder og landets religiøse overhoved. Selv om marokkanerne har religionsfrihed, gør man en indsats for at sikre sig, at det er den moderate fortolkning af islam, der udbredes. I Marokko uddannes kvinder også til imamer, og gamle koranskoler har fået ny design. En demokratisering er i gang. Selv om man ikke kan kritisere kongen, kan man i fuld offentlighed drøfte en række sociale, økonomiske og politiske emner. I Marokko har kvinderne større frihed og mere indflydelse end i mange andre arabiske lande.

 

Ramadanen er den vigtigste årlige begivenhed. Ved solnedgang brydes fasten med små fester, og når fasten er slut holdes én stor fest. Den muslimske kalender styres efter månen, og hver måned har 29 eller 30 dage. Derfor ligger Ramadanen hvert år på forskellige tidspunkter. Under evt. Ramadan kan nogle butikker være lukket om dagen, men om aftenen er der et spændende liv i gaderne.

 

Overalt i landet er dagligdagen påvirket af religionens rytmer, når der kaldes til bøn - det giver genlyd vidt omkring.

Skik og brug

En rejse til Marokko er ikke kun besøg til interessante seværdigheder, men også at opleve det spændende kulturliv og mødet med befolkningen. Her kommer nogle regler for god etikette, så du får så meget ud af rejsen som muligt:

Selv om påklædningen i Marokko er uformel, bør man vise hensyn til den islamiske kultur. Det forventes, at man respekterer religiøse helligdomme, og er iført korrekt påklædning. Kvinder skal være tækkeligt klædt -  ingen bare arme, skuldre eller ben (shorts, miniskørter eller ærmeløse bluser). Kun få moskéer kan besøges af ikke-muslimer, og her skal håret ligeledes være tildækket – og måde mænd og kvinder skal tage skoene af ved indgangen. Færdes man alene rundt i gaderne som kvinde, skal man undgå direkte øjenkontakt med mænd. I Marokko går mange kvinder klædt i lange dragter og med slør, derfor er det provokerende og fristende for mænd, hvis de ser kvinder være lidt udfordrende klædt.

Medbring i øvrigt praktisk fodtøj som kondisko eller stramtsiddende sandaler, da fortove og veje ofte er ujævne.

Venstre hånd anses for at være uren. Undgå at pege og gestikulere med venstre hånd, og brug ikke tegnet ”thumbs up”, det er ikke velset i hele Mellemøsten. Sid heller aldrig med krydset ben, begge skosåler skal altid være i berøring med gulvet.

Marokko fremstiller både vin og øl, selv om det er et muslimsk land. De drikker dog ikke selv meget alkohol, men turister kan forholdsvis let få fat i det på hoteller og internationale barer.

Undgå at fotografere kvinder og ældre mennesker. Spørg altid først, og forvent at skulle betale herfor.

Vær altid høflig og imødekommende selv i evt. ubehagelige situationer. Hidser man sig op, forværres forholdene, og marokkanerens ære er krænket.

Fredag og lørdag er weekend i Marokko, men mange steder vil der være åbent.

Miniparlør omkring høflighedsfraser:

Marhaba – goddag/hej

Sabah al-khayr - godmorgen

Masa al-khayr – godaften

Ma as-salama - farvel

Insha’Allah - om Gud vil

Tidsforskel

Der er – 1 times tidsforskel på Marokko og Danmark.

Vaccination

Der kræves ingen vaccinationer til Marokko. Dette kan dog ændre sig - som eksempelvis under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på Udenrigsministeriets hjemmeside. Det er dog en god idé at være vaccineret mod hepatitis. Vær opmærksom på, at behandlingen normalt skal foretages ca. 8 uger før afrejse.

Vejr

Klimaet i Marokko varierer meget. Størstedelen af Marokko har ørkenklima, hvor der kan være store temperaturforskelle på dag og nat – og der kan være sne i Atlasbjergene. Inde i landet er der også store temperaturforskelle, og langs Atlanterhavskysten frisker briserne op i sommerheden, og mildner om vinteren. Vi rejser på de bedste årstider, hvor det er normalt er lunt og ikke for varmt til at nyde landets spændende kulturskatte. I februar, marts og april ligger temperaturen typisk på 15-24 grader, og i oktober mellem 21-27 grader.