Opera i Verona - Vin i Barolo - Oplev Italiens hjerte: kultur og smag
På denne 7-dages rejse afsluttes rejsen i Piemonte med et skønt 2-nætters ophold i en af Italiens mest berømte vinbyer - Barolo.
Pris pr. person fra
kr. 9.995
Operarejse med operasanger Jan Lund eller Guido Paevatalu som medfølgende operaguide. Her bor vi på centralt beliggende hotel i selve Verona, så vi bare kan gå hjem efter forestillingerne. Efter 5 skønne dage i Verona fortsætter vi til Barolo, hvor vi naturligvis skal smage på regionens skønne vine.
I den pragtfulde by Verona, hvor den smukke romerske arena hver sommer danner ramme om storslåede operaopførelser, er der to aftener mulighed for at opleve uforglemmelige operaforestillinger under den stjerneklare himmel. Forud for operaforestillingerne fortæller operasangere med baggrund fra Det Kgl. Teater om operaernes baggrund, handling og komponister.
Under opholdet skal vi have flotte naturoplevelser på en dejlig udflugt til Gardasøen, med sine skønne, skiftende farver - bjerge, som i den nordlige del af søen hæver sig stejlt op fra søbredden - og en overdådig sydlandsk blomsterpragt, viftende palmer og citronlunde. Endvidere, skal vi besøge en af verdens mest usædvanlige og enestående byer - Venedig - på en skøn eftermiddags- og aftentur.
På denne 7-dages rejse afsluttes rejsen i Piemonte med et skønt 2-nætters ophold i en af Italiens mest berømte vinbyer - Barolo. I Barolo bor vi med udsigt til vinmarker, så langt øjet rækker.
På alle vores operarejser vil du have fornøjelsen af at opleve forestillingen Aida. I 2025 vil Aida-forestillingerne gennemføres i en moderne opsætning kaldet "Crystal".
Se også vores 5-dages rejse til Opera i Verona.
Kort fortalt
Rejseform
Fly København-Milano t/r
Hotel
Vi bor 4 nætter centralt i Verona i gåafstand fra arenaen og 2 nætter i vinbyen Barolo
Måltider
6 x morgenmad, 3 x frokost & 2 x aftensmad
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder, typisk bosiddende i Italien
Udflugter
Spændende udflugter inkluderet til Venedig og til Gardasøen samt til vinbyen La Morra og trøffelbyen Alba
Afgange
Vis udsolgte rejser
Hoteller
Operabilletter
Vi tilbyder pladser i følgende sektorer:
- 6° settore Numerati - mørkegrå - pr. forestilling kr. 400
(nummereret plads på stentrin uden ryglæn) - 3° settore Rossini - laksefarvet - pr. forestilling kr. 700
(nummereret plads på klapstol - Best Travels anbefaling)*
*Der kan eventuelt lejes puder i arenaen for at få det lidt mere komfortabelt. Man ser og hører godt fra disse pladser
Information om billetter
OBS: Priser er inkl. reservationsgebyr på kr. 50-160. Dette gebyr dækker de udgifter, som Best Travel har til udstedelse og levering af billetter. Med Best Travel er du sikret fleksibilitet, da du efter eget valg kan kombinere forskellige kategorier på de 2 forestillinger (eller fravælge en forestilling), hvis du ønsker det.
Uddrag af de generelle bestemmelser for deltagelse i operaforestillingerne fastsat af Fondazione Arena di Verona:
I tilfælde af dårligt vejr kan forestillingens start udskydes i op til 150 minutter. Bliver en allerede påbegyndt forestilling aflyst refunderes billetten ikke.
Det forventes at man klæder sig pænt på til operaforestillingerne. Det er ikke tilladt for herrer at bære shorts eller at have bare skuldre.
Det er ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer i arenaen - og det er ikke tilladt at filme eller tage billeder under forestillingen, hvorfor det heller ikke er tilladt at medbringe et kamera.
Du finder alle de generelle bestemmelser fastsat af Fondazione Arena di Verona her: www.arena.it.