Porto og Portvin - Smagfulde oplevelser ved Douro-floden
Hjertet af Porto er klassificeret som et UNESCO Verdensarvssted. Forkæl dig selv med et skønt ophold i portvinsbyen, der ligger fortryllende ved Douroflodens udmunding.
Pris pr. person fra
kr. 5.995
Forkæl dig selv med et skønt ophold i portvinsbyen, der ligger fortryllende ved Douroflodens udmunding. Et mylder af charmerende, stejle middelaldergyder snor sig ned mod floden, hvor man let forføres af byens eventyrlige stemning med sejlbåde, der danser til tidevandets rytme. Vi fascineres af de mange kulørte huse og vældet af historiske bygninger. Glæd dig til en spændende portvinssmagning og til at bo centralt på Vila Nova de Gaia siden – sammen med alle portvinshusene. Porto er så spændende, at man bare gerne vender tilbage igen og igen!
Få byer i verden har en flod, der har spillet så stor en rolle som Dourofloden. Man bliver aldrig træt af at stå ved Douroflodens bredder i Ribeira-kvarteret med de mange kulørte huse, der som et amfiteater ligger ned mod floden. Udsigten over floden, broerne og de fortryllende huse med vasketøj hængende til tørre på balkonerne, bidrager til byens helt unikke stemning.
Portvinshandlen, der udviklede sig omkring floden, har længe været i fokus for byens arkitekter, og der kan fortælles en historie på hvert et hjørne.
Hjertet af Porto er klassificeret som et UNESCO Verdensarvssted. Det er en sand fornøjelse at se de svulmende facader, ekstravagante barokkirker, flisesmykkede huse, stemningsfulde pladser, grønne parker og gammeldags sporvogne. Imponerende bygninger stråler i deres gamle pragt til minde om den maritime fortid. Man mærker tydeligt, at Portugal engang var verdens største kolonirige – og her holder befolkningen nostalgisk fast ved fortidens storhed. Guld og eksotiske træsorter fra de portugisiske kolonier blev brugt til udsmykning af kirker, og de velhavende købmænd brugte formuer på byens smukke husfacader dekoreret med azulejos (fliser) i traditionelle blåhvide farver. Den blomstrende portvinshandel bidrog også til udviklingen af den sene barokstil. Flere bygninger bærer endda præg af den såkaldte ”portvinsarkitektur”.
Gå ikke glip af et besøg på den gamle ”Majestic Café”, der er udnævnt som én af verdens 10 smukkeste caféer. Porto byder på næsten uendelige shopping-muligheder og mange stilfulde gamle butikker.
Porto har i de senere år gennemgået en større renovering, der har givet byen et nyt liv. Aldrig før har byen været så efterspurgt, besøgende fra hele verden strømmer hertil for at opleve byens sjæl - og der er derfor kamp om byens centralt beliggende hoteller. Med BEST TRAVEL bor vi på Vila Nova de Gaia siden, og på blot et øjeblik kan man nå den historiske bydel med metro. På rejsen kommer vi helt tæt på livet i byen. Vi sejler under Douroflodens 6 berømte broer, og vi tager til portvinssmagning i Portos ældste portvinshus ”Real Companhia Velha”, der rummer en glorværdig fortid med en fabelagtig historie.
Porto er landets nordlige hovedstad, og her adskiller traditioner sig på flere måder fra livet i Lissabon. Borgerne er med god grund stolte af Portugals næststørste by, hvor fantastiske kirker, restauranter, museer og caféer ligger spredt rundt i byen.
På rejsen har du også mulighed for at få en særlig frokostoplevelse i portvinshuset Graham på den eksklusive ”Restaurant VINUM” - og tage med på en spændende heldagstur til det mere ukendte Nordportugal, hvor vi besøger vingården ”Quinta do Soalheiro”. Her nyder vi en portugisisk tapasfrokost med den prestigefulde Alvarinho-vin.
Kom hjem med de BESTe oplevelser i kufferten fra portvinsbyen Porto.
Kort fortalt
Rejseform
Direkte fly til Porto t/r
Hotel
4 nætter på Hotel Black Tulip ***+
Måltider
4 x morgenmad & 1 x frokost
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Byvandring i det kendte Porto med besøg i elegant portvinshus og Spektakulær sejltur på Dourofloden under Portos 6 berømte broer
Afgange
Vis udsolgte rejser