Ronda - Den hvide by - Oplev ægte spansk stemning
En flot Best Travel GOLD-rejse, hvor alle sanser forkæles
Pris pr. person fra
kr. 10.795
Forestil dig at bo på TOPPEN AF DEN HVIDE BY RONDA – Andalusiens dramatisk beliggende by ved den kæmpestore El Tajo slugt. Ronda er den største - og måske smukkeste af de hvide byer. Dette er en rejse med skønhed på højt niveau med ophold på et formidabelt hotel på klippekanten med spektakulær udsigt. Ronda er som et fantastisk tag-selv-bord af skønne oplevelser med lækre måltider og charmerende gamle gyder kantet med blændende hvide huse. En flot Best Travel GOLD-rejse, hvor alle sanser forkæles.
Som perler på snor ligger Andalusiens hvide landsbyer ”los pueblos blancos” spredt på bjergtoppe eller gemt i grønne dale. De idylliske byer springer frem i landskabet som sceneskift på et teater. Flotte hvidkalkede huse med rødbrune tegltage. Labyrinter af snævre brostensbelagte gader, byporte, buegange, farverige blomster, hemmelighedsfulde gårdhaver, hyggelige caféer og restauranter. Husene klynger sig til de næsten uindtagelige klipper - smukt som et postkort. Gammeldags på den gode måde, fyldt med charme og romantik.
Ronda er den mest berømte af alle Andalusiens hvide byer, og besøges af mange på gennemrejse eller endagstur - men vælger man at overnatte i byen, får man en helt anden oplevelse. Om morgenen og når solen går ned, har man det meste for sig selv.
Ronda er især kendt for den stejle slugt El Tajo med dramatiske lodrette klippevægge, der deler byen i to. Tre broer spænder over den dybtliggende Guadalevín-flod, som forbinder den gamle bydel La Ciudad og den nye El Mercadillo. Mest imponerende er den største Puente Nuevo – Spaniens mest fotograferede bro, og Rondas vartegn. Det giver næsten et sug i maven, når man kigger ned i dybet fra broen.
Broen har bl.a. været scene for dramaer under Den Spanske Borgerkrig, hvor nationalistiske tilhængere blev smidt i dybet. Flere stier fører ned til bunden af broen, og smukke ruter går langs kløften. Det er fantastisk at udforske byen fra forskellige vinkler.
At besøge den højtbeliggende by Ronda, hvor mange huse næsten klæber sig insisterende op ad klippevægge, glemmer du næppe. At være i Ronda er som i en verden med bånd til fortiden – et miks af en vidunderlig arabisk og kristen kultur. I den gamle bydel vidner bygninger stadig om maurernes tid. De arabiske bade, Palacio de Mandragón - og på Plaza Duquesa de Parcent er byens flotte kirke bygget ovenpå den tidligere moské. Det emmer også af atmosfære i den nye bydel med hyggelige fortovsrestauranter.
På Best Travels GOLD-rejser lægges der ekstra vægt på beliggenheden. Det raffinerede prik over i’et på denne rejse er at bo på det lækre Catalonia Reina Victoria Wellness & Spa Hotel ****+ på TOPPEN AF DEN HVIDE BY RONDA. Rejsen er krydret med kulinariske smagsoplevelser samt en spændende udflugt til den mest ejendommelige af de hvide byer, Setenil de las Bodegas – og samtidig er der god tid til at udforske og nyde de pragtfulde rammer på egen hånd.
Velkommen til Best Travel GOLD i Ronda. Et vidunderligt møde med Andalusiens skønhed – og ægte spansk stemning.
Kort fortalt
Rejseform
Best Travel GOLD - eksklusive rejser for livsnydere
Hotel
Ophold på formidabelt 4+ stjernet hotel på TOPPEN AF DEN HVIDE BY RONDA
Måltider
5 x morgenmad, 1 x lækker middag i hotellets restaurant & 1 x lækker middag på Parador de Ronda
Udflugter
Oplev bl.a. kirken Santa María la Mayor, Casa Museo Don Bosco og Palacio Mondragón
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Afgange
Vis udsolgte rejser