Slotsferie i Irland - oplev luksus, historie og magiske øjeblikke
![Titanic Museum](https://cdn.besttravel.dk/media/ve2d5f5u/titanic-museum-1.jpeg?format=webp&width=356&height=302&rmode=crop&quality=80)
![The Crown Liquor Saloon](https://cdn.besttravel.dk/media/xvwkz3lj/belast-the-crown-liquor-saloon.jpeg?format=webp&width=356&height=302&rmode=crop&quality=80)
![Newgrange](https://cdn.besttravel.dk/media/a55bepdu/newgrange-2.jpeg?format=webp&width=356&height=302&rmode=crop&quality=80)
Træd ind i et eventyr på Castle Leslie Estate, hvor historie, luksus og Irlands vilde natur forenes – en rejse, der efterlader magiske minder.
![Castle Leslie Estate](https://cdn.besttravel.dk/media/sale11ta/interiors-conservatory-2.jpg?format=webp&width=356&height=302&rmode=crop&quality=80)
![Belfast](https://cdn.besttravel.dk/media/nxxc4gjp/belfast-2.jpeg?format=webp&width=356&height=302&rmode=crop&quality=80)
Pris pr. person fra
kr. 11.995
Verdens medier havde fokus på det irske slot Castle Leslie Estate, da det var rammen om Paul McCartney og Heather Mills bryllup. Tag med til den verdensberømte slotsejendom, hvor vi bor i komfortable værelser på ”The Lodge”. Grevskabets Monaghans smukke landskaber og historiske lækkerier tælles blandt Irlands bedst bevarede hemmeligheder. Glæd dig også til det magiske besøg på et af Europas mest bemærkelsesværdige UNESCO- steder, gravkammeret Newgrange. En flot rejse tilbage i tiden på den mest charmerende måde.
På blot 1½ times kørsel fra Dublin bringes vi til det naturskønne Grevskab Monaghan tæt på grænsen til Nordirland.
Slottet ligger ved den smukke landsby Glaslough omgivet af skove og glitrende søer. Efter flere års restaureringer fremstår Castle Leslie Estate som en af Irlands fineste luksusejendomme, der fortsat er i hænderne på Lesliefamilien, som har boet på slottet siden 1665. Det store slotsområde byder på indkvartering hele 3 forskellige steder. Selve slottet med de gamle heritage-værelser er forbeholdt VIP gæster fra hele verden. Det glæder os at kunne tilbyde ophold i den gamle jægerhytte – The Lodge, som nænsomt er restaureret, og i dag fungerer som et smukt landligt boutiquehotel. Det oser af hygge, stemning og komfort i slottets sociale centrum, og her er det også muligt at få kontakt med landsbyens indbyggere.
Den irske befolkning udstråler varme og sand interesse for deres medmennesker. De elsker at hyggesnakke, og de har en skøn afslappet indstilling til livet. Humor, fortællinger og musik er vævet ind i hinanden. Gammeldags på den gode måde, og Golfstrømmen sørger for, at klimaet er dejlig mildt.
Vi skal på rundvisning i den store slotspark, besøge familiekirken og på en eksklusiv lille rundvisning inde på selve slottet, der stråler af storhed med sit autentiske interiør – og der er god mulighed for at vandre ad slottets mange naturstier, så medbring godt fodtøj.
At opleve det enestående gravkammer Newgrange, der er ældre end de egyptiske pyramider, er en af Europas mest bemærkelsesværdige UNESCO verdensarvssteder. Her hersker en særlig mystik for hvert år ved vintersolhverv den 21. december, kryber solstrålen langsomt ned ad den lange passage indtil kammeret, som bliver oplyst. En fængslende og gådefuld oplevelse, der fortæller om vores forfædres dygtighed. Glæd dig, for du vil også opleve solstrålen som ved solhverv, og den føles som var det ægte. Der er meget begrænset adgang til kammeret, og bestillinger skal foretages næsten 1 år før ankomst.
På rejsen har du også mulighed for at besøge Belfast i Nordirland, hvor vi skal opleve det fantastiske Titanic museum med avanceret multimedie, der levende fortæller om skibets jomfrurejse, der endte som den ultimative tragedie. Museet blev velfortjent kåret som ”Verdens førende turistattraktion” af World Travel Awards i 2016.
Tag med på Best Travel Gold rejse med forkælelse i særligt skønne omgivelser. Fáilte – Velkommen til den grønne ø.
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra København til Dublin t/r
Hotel
Vi bor i jægerhytten ved Castle Leslie Estate****
Måltider
4 x morgenmad, 1 x te/kaffe m/scones og 4 x middag
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Landsbyvandring i Glaslough, vandretur i slotsparken og rundtur på slottet og besøg i UNESO gravkammeret Newgrange
Afgange
Vis udsolgte rejser