Blackpool Resort & Spa
Det er en fornøjelse at bo på dette elegante hotel i udkanten af Nuwara Eliya. Hotellet ligger i det fredfyldte højland midt i en fængslende naturskønhed. Her oplever vi den ægte gamle koloniale pragt i ”Little England” kombineret med modernitet. Der er 4 km til det gamle posthus og 5 km til Victoria Park.
Faciliteter: Flot udendørs swimmingpool, solterrasse med liggestole, spa- og wellnesscenter, møbleret have, lille gavebutik, bar, restaurant, te-lounge, opholdsstue med pejs, elevator, dart og billardbord.
Værelser: Vi bor i store, meget komfortable og charmerende værelser med udsigt over bjergene, haven eller poolen. Alle værelser er hyggelige og udstyret med minibar, elkedel, sikkerhedsboks, aircondition, gratis wifi og TV. Badeværelse med badekar/bruser, toilet og hårtørrer.