Hotel Alay
Glæd dig til at bo på dette populære og flot designede hotel i hjertet af Benalmádena. Hotellet har en perfekt beliggenhed lige ved strandpromenaden og marinaen. Overalt hersker der en hyggelig stemning med skønne spisesteder og gode shoppingsmuligheder. Der er blot 50 m til stranden og 100 m til minimarkedet. Hotellet blev total renoveret i 2019, og består af 2 moderne, flotte og sammenhængende bygninger, der rummer skønne, lyse opholdsarealer. Hotellet er kun for voksne (+ 16 år).
Faciliteter: Hotellet har en dejlig udendørs swimmingpool, solterrasse med liggestole og parasoller samt tagterrasse med en lille udendørs pool. De to pools er ikke opvarmet, men er åben hele året. (Håndklæder kan frit lånes uden betaling af depositum). Her findes desuden jacuzzi, en lille sauna og wellness mod betaling, en dejlig have med møbler, veludstyret fitnesscenter, bibliotek, bordtennis, billard, elevator, en lille gavebutik og vaskeriservice mod betaling. Under opholdet arrangerer hotellet jævnligt forskellige aktiviteter og underholdning. Du vil nyde de mange hyggelige opholdssteder i den smukt indrettede lobby - og sikkert slappe af med en drink i hotellets dejlige bar.
Måltider: Du kan se frem til at nyde hotellets indbydende, lyse og moderne restaurant med god service. Både morgen og aften er der et stort varieret udvalg af lækre spanske og internationale buffetretter, som er inkluderet i rejsens pris. Her er også mulighed for at få gluten-, laktose- og sukkerfrie retter.