Hotel Graal
I den maleriske by Ravello højt hævet over Amalfikystens spektakulære landskab finder du Hotel Graal – et hyggeligt og stemningsfuldt hotel med en udsigt, der tager pusten fra de fleste. Her kan du vågne op til en betagende panoramaudsigt over Middelhavet og de dramatiske bjergskråninger, som gør denne kyststrækning så unik.
Hotellet er familieejet og emmer af italiensk gæstfrihed. Indretningen er klassisk og charmerende med en afslappet atmosfære, der passer perfekt til Ravellos rolige stemning. Mod tillæg er der mulighed for vælge værelse med balkon eller terrasse, hvor du kan nyde den smukke udsigt over kysten under Ravello.
Faciliteter & Oplevelser
Hotel Graal byder på en række faciliteter, der gør opholdet ekstra behageligt. Der er en skøn solterrasse med udsigt over det azurblå hav. Restauranten serverer velsmagende retter inspireret af det syditalienske køkken.
Med sin beliggenhed blot få minutters gang fra Ravellos charmerende bymidte er hotellet det perfekte udgangspunkt for at udforske byens seværdigheder. Besøg Villa Rufolo med dens eventyrlige haver eller slap af på en af byens hyggelige caféer med en espresso eller et glas limoncello.
Faciliteter:
Elevator. Gratis Wi-Fi på fællesområderne og på værelserne. Udendørs swimmingpool (åbent i sæsonen fra medio maj til medio september). Solterrasse med liggestole. Lounge, bar og restaurant.
Værelse:
Enkelt indrettede værelser. Privat bad og toilet. Hårtørrer. Værelserne er indrettet med minibar, aircondition (i de varmeste sommermåneder). Gratis WIFI og telefon. Mod tillæg er der mulighed for at booke værelse med privat balkon udstyret med stole og bord, hvorfra du kan nyde en fantastisk havudsigt.