Radisson Blu Polar
Glæd dig til et ophold på det lækre Radisson Blu Polar, som er byder på gæstfrihed og komfort midt i de arktiske landskaber. Fra hotellets opholdsarealer er der en skøn udsigt ud over byen og fjorden - det gælder også fra det udendørs boblebad! Hotellet er kendt for sin gode mad, som vi nyder som buffet til morgenmaden og 3-retters menu (kan blive serveret som buffet) med kaffe om aftenen.
Hotellet er har en optimal beliggenhed midt i Longyearbyen.
Bemærk at hotellet er røgfrit – og at man skal benytte egne hjemmesko indenfor på hotellet.
Faciliteter: Reception, restaurant, bar, terrasse med udendørs boblebad og Wi-Fi. Restaurant Nansen serverer arktiske specialiteter, internationale retter og drikkevarer, mens Barentz Gastropub tilbyder et udvalg af drikkevarer og lette anretninger. Derudover kan du nyde en populær morgenbuffet hver morgen (morgenmad inkl.)
Dobbeltværelse med bad/toilet, skrivebord, tv og minibar samt mulighed for at lave kaffe/te