The Cawdor Hotel

Ved afrejse 22/9

Elegant boutique hotel i hjertet af den idylliske by Llandeilo. Avisen ”Sunday Times” har udnævnt den knaldrøde bygning fra det 18. århundrede til at være blandt Storbritanniens 100 bedste hoteller. Hotellet er en smuk blanding af gammeldags charme og moderne komfort. For nylig er hotellet blevet renoveret, og man har på bedste vis bevaret den originale georgianske bygning.

Faciliteter: Hotellet har en hyggelig pejs, hvor man kan slappe af i bløde lædersofaer, og samtidig se hotellets gamle fotografier, der fortæller husets historie. Her er en smuk georgiansk spisestue/restaurant med karnapvinduer og trægulv, og her nydes hotellets dejlige walisiske retter. Der er også bar og gårdhave. Hotellets 2 etager er kun tilgængelige via trapper.

Værelser: Alle hotellets 24 værelser er individuelt designede, og udstyret med gratis wifi, TV og elkedel. De flotte badeværelser har badekar, bruser, toilet og hårtørrer.