Islændingene og deres kultur
05. februar 2026
Kirsten Hansen
I Island er det ikke kun naturen, der slår én omkuld – det gør mødet med islændingene også. De er varme, robuste og fulde af historier, og de bærer deres lands vildskab og poesi i både sprog og sind. På overfladen ligner de os danskere – men under det tykke uldtøj banker et hjerte, der slår i takt med vulkanerne.
Et lille folk med stærk identitet
Island er over dobbelt så stort som Danmark, men har kun omkring 400.000 indbyggere. Islændingene er et stolt og stærkt folkefærd med en markant national identitet.
Island ligger i top, når det gælder gennemsnitlig levealder. En sund livsstil spiller en stor rolle, hvor især kosten med fisk, skaldyr og andre råvarer fra havet bidrager med vigtige omega-3-fedtsyrer. Høj fysisk aktivitet, øget fokus på mental sundhed og forebyggelse samt et velfungerende sundhedsvæsen er med til at sikre det lange og sunde liv.
Vi danskere småbrokker os ofte over vejret - det gør man ikke i Island. Islændingene tager naturens luner med ophøjet ro. "Det blæser ikke – det renser bare luften," siger de med et smil, mens de trasker gennem storm og regn som om det var det naturligste i verden.
Island var en del af det danske rige helt frem til 1918. I dag undervises der stadig i dansk i grundskolen, typisk fra 6. klasse. De fleste islændinge foretrækker dog at tale engelsk med danskere. Den danske udtale er ikke helt let – og siden løsrivelsen fra Danmark har den nationale stolthed stået stærkt.
Naturens folk med ben som bjerggeder
Lad dig ikke narre af islændinge på en vandretur. Uanset alder springer de som bjerggeder over klipper og ujævnt lavaterræn – som var de på en søndagstur i Kongens Have. Når man som dansker er vant til flade cykelstier og brolagte gågader, føler man sig let lidt kluntet, når man forsøger at følge med.
Islændinge griner ikke af én - de opmuntrer og hjælper i stedet. Bag deres seje ydre gemmer sig en ægte venlighed og varme.
Store huse og hjemlig hygge
Et andet sted, hvor vi som danskere oplever en tydelig forskel, er i hjemmet. I Island bor mange i store, rummelige huse – og det giver mening, når man tilbringer en stor del af året indendørs. Vintermørket og vejret betyder, at hjemmet er et vigtigt fristed, og der bliver gjort meget ud af både hygge og funktionalitet. Store vinduer med udsigt til fjeldene, varme lammeskind, en evigt boblende kaffemaskine og masser af levende lys er faste elementer i de islandske hjem.
Islændingene er kendt for en stærk arbejdsmoral, og mange har lange arbejdsdage – ofte har man mere end ét job. Det er ikke usædvanligt at kombinere fuldtidsarbejde med sæson- eller deltidsjob for at få økonomien til at hænge sammen i et samfund med høje leveomkostninger. Til gengæld giver det mulighed for en høj levestandard, hvor mange husstande råder over 2 biler. Bilholdet er generelt højere end i Danmark. Læg mærke til de imponerende islandske 4-hjulstrækkere. Store, specialbyggede køretøjer med enorme dæk, der uden problemer kører over lava, sne og floder. De er ikke blot et statussymbol, men en praktisk nødvendighed i et land, hvor naturen sætter dagsordenen – og hvor vejene ofte ender dér, hvor eventyret begynder.
Kaffepauser og kagekultur
I Island trives kaffekulturen i bedste velgående. Cafélivet spiller en vigtig rolle i hverdagslivet – især i Reykjavík. En god kop kaffe med en kleinur (en islandsk klejne, der minder om den danske blot lidt større og mere sprød og spises året rundt) eller pönnukökur - tynde pandekager serveret med sukker, syltetøj eller flødeskum.
Man tager sig tid til at tale sammen og hygge sig – måske lidt mere, end vi ofte gør i Danmark. Islændinge har en særlig ro og jordforbindelse, og caféerne fungerer som sociale mødesteder og tilflugtssteder, når vejret udenfor er mørkt og koldt.
En kultur formet af sagaer og stilhed
I Island er historier ikke kun fortid, men en levende del af hverdagen. Landets isolation har skabt en stærk og særpræget kultur, hvor sagaer, natur og stilhed har formet et folk, der både er jordnært og reflekterende. De gamle fortællinger går stadig hånd i hånd med det moderne liv og lever videre i litteratur, musik og den islandske selvforståelse.
De islandske sagaer er en central del af den nordiske kulturarv og giver et unikt indblik i vikingetiden og den tidlige middelalder. Med deres nøgterne, næsten journalistiske stil skildrer de mennesker af kød og blod – høvdinge, bønder, krigere og stærke kvinder – fanget i konflikter om ære, kærlighed, magt og loyalitet.
Temaer som ære og retfærdighed går igen, og mange sagaer kredser om, hvordan små konflikter kan vokse til blodige fejder mellem slægter. Samtidig giver de et detaljeret billede af dagliglivet med tingmøder, lov og ret, rejser, handel og mødet mellem hedenskab og kristendom.
Sagaerne har haft afgørende betydning for Islands nationale identitet og læses i dag både som historiske kilder og som stor litteratur med tidløse temaer. For rejsende åbner de en ekstra dimension af landskabet, hvor fjorde, dale og gårde knytter sig til konkrete fortællinger. Sagaerne fungerer som broer mellem fortid og nutid – og minder os om, at menneskelige drømme og dilemmaer aldrig går af mode.
Rejsende bliver ofte overraskede over, hvor gæstfrie og humoristiske islændinge er. Deres lune og selvironi gør det let at føle sig velkommen. De digter, rider, programmerer og strikker. De er sig selv – og netop det gør dem så spændende at møde. Glæd dig til at møde et folk, der lever i balance med naturen og hinanden. Selvom islændingene ikke er mange, efterlader de et stort indtryk.