Engang spurgte jeg min græske veninde Alexandra, hvilken af Grækenlands over 2.000 øer, hun bedst kunne lide! I virkeligheden et dumt spørgsmål, fordi det er umuligt at besvare - men svaret kom prompte: SYMI.

Mange år senere sad jeg selv på færgen fra Rhodos med kurs mod Symi, og tænkte naturligvis tilbage på samtalen med Alexandra. Ville Symi mon også være min yndlings-ø?

Pludselig dukkede Symi op i horisonten. De mange gule huse ligger som et amfiteater spredt op ad klippesiderne - og allerøverst oppe ses stadig de gamle vindmøller. Indsejlingen var et fantastisk syn, og solen blinkede ned i det krystalklare vand - smukt som et postkort. Det blev kærlighed ved første blik!

Den græske ø er fuld af charme. En ægte WOW-oplevelse! At komme tæt på det enkle hverdagsliv, og samtidig mærke den ægte græske gæstfrihed og HYGGEN helt ind i kroppen - er en oplevelse udover det sædvanlige. Et øjebliks lykkefølelse!

At være på Symi er som at befinde sig i en drømmeverden. Tænk at sådan en smuk ø findes! Det var svært at tage afsked med Symi, men heldigvis skulle jeg atter engang opleve det uovertrufne sceneri fra søsiden blot i omvendt rækkefølge. Jo længere færgen kom ud på havet, jo mere blev de gule huse som prikker i luften. Godt man ikke kan flyve til Symi, for så ville øen sikkert være meget mere besøgt, tænkte jeg.

Svampedykkernes historie

I mere end 3.000 år har man kendt til natursvampe. I Vesteuropa opdagede man først svampene i 1400-tallet, og man begyndte at importere dem i stor stil fra Grækenland – og Symis indbyggere var de første grækere, der høstede svampe fra havbunden.

Forestil dig, hvordan svampedykkere fik bundet en sten på op til 20 kg om sig, så de hurtigt kunne nå havbunden, hvor de i hånden straks skulle samle så mange svampe som muligt, inden de igen skulle op for at trække vejret. Den anden ende af snoren var bundet til båden. På den måde havde dykkerne et enkelt kommunikationsmiddel med skibet.

Svampene høstes kun lidt ad gangen, så roden af svampen stadig kan gro, og der kan komme nye svampe. Kun de største svampe krævede en kniv.

Det var et meget farligt erhverv!

Efterspørgslen på de kostbare svampe voksede, og bragte rigdom til Symi. Indtægterne blev brugt til bygning af øens flotte klassicistiske bygninger og til Klokketårnet, der stadig ses på havnekajen.

Under den tyrkiske besættelse i 1522 skulle dykkerne give sultanen 12.000 tykke og 3.000 fine svampe i skat.

Symi blev verdens største svampebådsflåde

På et tidspunkt nåede man op på ca. 400 svampebåde – og Symi havde verdens største svampebådsflåde. Øen var pioner inden for svampedyrkning og for forarbejdning af svampene. På den lille ø, der kun er lidt større end Fanø, boede der engang 22.500 mennesker. Svampene blev solgt til især USA, Storbritannien og Nordafrika. Skibsbygning og svampeindustrien drev økonomien på Symi.

Svampedykning blev for alvor farligt, da de første dykkerdragter i 1862 med luftslanger, kom til Symi. På det tidspunkt kendte man ikke til dykkersyge, og dykkerne døde næsten som fluer med blokering af hjertets lungekar, lammelser m.m. I dag ved man heldigvis alt om, hvordan man dykker ned på 30-50 meters dybde, hvor de største og fineste svampe findes.

Under 1. Verdenskrig, da øen var under italiensk styre, blev svampefiskeriet på Symi forbudt. Mange forlod øen, for at finde arbejde i udlandet - og øen Kalymnos begyndte at indtage førstepladsen i svampedykning.

I 1980’erne var der ca. 300 svampefiskerbåde på Symi, men i dag er der kun en lille håndfuld tilbage.

Svampedykkere i dag

Antallet af svampe er faldet dramatisk, som skyldes klimaforandringer og en stigning i havets temperatur. I dag er der derfor kun få svampedykkere tilbage. Det forventes af erhvervet inden for de næste årtier, helt vil forsvinde.

Heldigvis sælges svampene stadig på Symi, man ynder at holde fast i øens historiske fortid. I mange år voksede kun ganske få svampe i havet, da de havde fået en alvorlig sygdom, som næsten udryddede dem – men nu er de igen begyndt at vokse i havet.

Hvad er en natursvamp?

Havsvampene er primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr, som både kaldes dyriske svampe, spongier eller blot svampe. De har intet nervesystem, fordøjelsessystem eller blodkredsløb.

Svampene er fyldt med små huller og kanaler, så vand og sæbe let kan optages, og derfor let kan komme ud igen i modsætning til syntetiske svampe, der har små hulrum, hvor sæberester ofte kan gemme sig.

Natursvampe sørger desuden for en sund blodcirkulation i din hud.

Det er spændende at høre om svampenes unikke egenskaber og forskelligheder - og om hvordan de stenhårde sorte svampe forvandles til bløde lyse svampe.

BESTe souvenir

Vi spoler frem til nutiden. I dag bor der 2.600 mennesker på Symi, og her findes et par fine butikker, hvor generationer af svampedykkere sælger ægte natursvampe og stolt deler ud af historien om denne livsstil.

Køb natursvampe med hjem til bruseren eller badekarret – en svamp, der er meget bedre at benytte end en syntetisk svamp. En ægte natursvamp åbner dine porrer, og gør dem mere modtagelig for de produkter, du bruger i kombination med din svamp. Svampen er slidstærk, og kan holde i mange år, hvis du passer på den. Skyld den grundigt efter brug, så alle sæberester kommer ud af svampen. Vrid aldrig svampen, men klem vandet ud. Svampen skal tørre efter brug.

Mærk på de forskellige svampe, og du vil opdage forskellen. Nogle er bløde som silke og fløjl - andre er som uld. Køber du en svamp er den let at rengøre, for den skal blot en gang imellem ligge i nogle minutter i vand tilsat bagepulver.

Der findes mere end 5.000 forskellige typer af svampe. Nogle af de mest efterspurgte er honeycomb og silkesvampen. Naturprodukterne varierer i form og størrelse.

Honeycomb eller cocoon: En lækker natursvamp til hele kroppen. Svampen vokser på 10-80 meters dybde.

Silkesvamp: En ekstra blød svamp til hele kroppen og ansigtet.