Operaguide Tove Hyldgard

15. januar 2024

"Jeg har i de mere end 25 år, jeg var på Det Kgl. Teater, sunget et hav af roller, som jeg alle holdt af, men følgende har haft en særlig plads i mit hjerte: Adele i Flagermusen – Sophie i Rosenkavaleren – Violetta i la Traviata – Oscar i Maskeballet – Susanna i Figaros Bryllup."

Operasanger og musikpædagog på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Stemmetype: Lyrisk sopran

Debutrolle: 1. dreng i Tryllefløjten

Tove Hyldgard
Tove Hyldgard

Uddannelsen på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl. Teaters Operaskole

Tove er uddannet på Musikkonservatoriet i København og på Det Kgl. Teaters Operaskole. Efter yderligere studier i München, Salzburg og Stockholm debuterede hun i 1965 på Det Kgl. Teater, hvor hun i mere end 25 år har sunget en lang række hovedpartier i det lyriske sopranfag.

Tove Hyldgard
Tove Hyldgard

Sangkarrieren i Danmark og udlandet

Tove Hyldgaard har gæstesunget i Sverige, Tyskland, Tjekoslovakiet, England, Schweiz, Bangkok, Singapore, Syd-Afrika, USA og Grønland, samt på Den jyske Opera, Odense Teater, Scala, Amager Scenen, Lorry, Det Danske Teater og Det Ny Teater. Hun har medvirket ved en række koncerter for Danmarks Radio og TV og indspillet adskillige grammofonplader og CD.

Tove Hyldgaard har undervist som sangpædagog ved Musikkonservatoriet i København, samt ved Musikskolen på Instituttet for blinde og svagtseende. Desuden i i børnehaver i København.

Tove Hyldgard
Tove Hyldgard

Præstationer

Tove Hyldgaard modtog i 1974 Musikanmelderringens Kunstnerpris, og i 1978 Elisabeth Dons’ Mindelegat. Hun blev i 1988 kåret som æreskunstner i Frimurerordenen ”Broderbåndet af 17. april 1917” og modtog samme år Odd Fellowordenens Hæderslegat. I 1990 modtog hun Edith Brodersen’s Ærespris og Vilhelm Herold’s Mindelegat.

I 1993 blev hun tildelt Laurens Bogtmans Hæderslegat og i 1994 oprettede Odd Fellow-ordenen ”Loge nr. 13 Venskab” et legat i hendes og Tonny Landy’s navn, til hjælp for unge sangeres videreuddannelse. I 1995 blev hun hædret fra Torben Anton Svendsen’s Mindefond.

Filtrer efter dine ønsker

Aktuelle rejser til Italien

Ingen rejser fundet