Krydstogt mellem Amsterdam og Strasbourg
Vi sejler mellem Amsterdam i Holland og Strasbourg i Frankrig med et flot 4-stjernet skib, hvor forkælelse og god mad er i højsædet.
Pris pr. person fra
kr. 13.995
Vi sejler mellem Amsterdam i Holland og Strasbourg i Frankrig med et flot 4-stjernet skib, hvor forkælelse og god mad er i højsædet.
Rhinen er med sine 1.230 kilometer Europas 3. længste flod - den begynder i de schweiziske alper og løber ud i Nordsøen i Holland. Nu kan du komme med på en spændende tur næsten fra den ene ende af Rhinen til den anden. Vi sejler mellem Amsterdam i Holland og Strasbourg i Frankrig med et flot 4-stjernet skib, hvor forkælelse og god mad er i højsædet.
Rhinen udgjorde sammen med Donau størstedelen af den nordlige grænse til Romerriget, og har lige siden været en af Europas vigtigste vandveje. De mange borge og fæstninger langs Rhinen vidner om flodens spændende historie, og dens vigtighed som transportåre. Det smukke landskab, der omgiver Rhinen, har givet inspiration til mange myter og legender, som bidrager til områdets spændende historie og området er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Oplevelserne på turen inkluderer bl.a. den hollandske hovedstad Amsterdam, Köln med den berømte domkirke, vinbyen Rüdesheim og franske Strasbourg. Oplevelserne langs floden kombineres med afslapning ombord. Fra dækket kan man nyde den smukke udsigt, mens skibet glider ned ad Rhinen.
Vælg mellem at sejle fra Amsterdam til Strasbourg eller omvendt – og du kan også vælge om rejsen skal foregå med bus eller fly.
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra København eller Aalborg – eller tag rejsen med bus
Skib
Vi sejler med 4-stjernede M/S River Diamond eller M/S Leonora
Måltider
Helpension ombord
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder
Udflugter
Oplev bl.a. Rüdesheim, Köln, Strasbourg og Amsterdam
Afgange
Vis udsolgte rejser
Vælg rejseplan
Skib
Værd at vide om flodkrydstogter med fly
Fold alle ud
Adapter
Der benyttes 220 volt, og der er ikke behov for adapter. Medbring evt. forlængerledning. Strygejern må ikke medtages af hensyn til brandsikkerheden.
Assistance i lufthavnen
Der er mulighed for at anmode om transport i lånt kørestol fra check-in til flyet samt fra flyet til bagageudleveringen i ankomstlufthavnen. Bestiller man assistance får man det automatisk på både ud-og hjemrejse. Hvis du ønsker assistance i lufthavnen beder vi dig kontakte os herom i god tid og senest 6 hverdage før afrejsen.
Bemærk dog, at deltagelse i Best Travels rejser generelt kræver, at man er i almindelig god form og selv kan gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn. Da mange af vore rejser inkluderer byvandringer og besøg i gamle byer og på seværdigheder med høje kantstene, stigninger samt brug af brosten og anden ujævn belægning kan brugere af rollator og kørestol ikke anbefales at deltage. Er du i tvivl om, hvor anstrengende en specifik rejse er, anbefaler vi, at du søger råd hos Best Travel inden køb af rejsen.
Har du bestilt assistance i forbindelse med din flyrejse, er det ikke muligt at blive placeret på flyets første række - eller ved flyets nødudgange.
Bagage
For at lette fordelingen af bagage til kahytterne ved ankomsten til skibet, bedes du sørge for, at din kuffert er forsynet med navnemærke med for- og efternavn.
Check-in i lufthavnen
Check-in foregår i lufthavnens automater, hvorefter bagagen afleveres påført bagagemærke.
Best Travel orienterer herom i afrejseinformationen, som fremsendes ca. 7 dage før afrejse. Online check-in åbner normalt 22 timer før flyafgang, men bemærk, at det ikke altid er muligt at lave online check-in på vores rejser.
Cruise Manager og lokalguider
Skibet har egen cruise manager, som supplerer Best Travels rejseleder, arrangerer underholdning ombord etc. På visse udflugter og transfers er der lokalguider, som taler tysk/engelsk. Best Travels danske rejseleder oversætter efter behov.
Drikkepenge
Drikkepenge til skibets personale er ikke inkluderet i rejsens pris. Du kan under turens program læse, hvad vi anbefaler at give i drikkepenge. Herudover er det god skik at give et par euro til lokalguider og chauffører undervejs.
OBS: Udvalgte luksuskrydstogter er inklusiv drikkepenge. Er drikkepenge inkluderet på dit flodkrydstogt, vil det fremgå eksplicit på din bookingbekræftelse.
Drikkevand
Vandet ombord er hanevand, som opbevares i vandtanke på skibet. Vandet kan fint bruges til tandbørstning, men vi anbefaler at drikke vand fra flaske.
Fast plads i bussen
Du har mulighed for at reservere en fast plads i bussen, som kører til/fra lufthavnen samt på de inkluderede udflugter. Bemærk dog, at sædereservationen ikke gælder ved køb af eventuelle ekstra udflugter, som oftest gennemføres sammen med skibets øvrige gæster fra andre selskaber.
Vi gør opmærksom på, at 1. række i højre side altid tælles EFTER rejseleder og/eller lokalguide. Til tider vil rejseleder/lokalguide være placeret på forreste række i bussen, hvormed de reserverede pladser i højre side, alle vil rykke en række bagud. Dette giver ikke ret til refusion af det indbetalte beløb til fast plads i bussen.
Flybillet
På langt de fleste flyvninger udstedes der ikke flybilletter - i stedet foretages check-in ved fremvisning af gyldigt pas eller ved benyttelse af referencenummer til flyselskabet. Hvis du skal bruge referencenummeret, fremsendes dette sammen med de generelle afrejseoplysninger ca. 1 uge før afrejse. Medbring endvidere din Best Travel-billet.
På alle flyrejser fremsender Best Travel information om check-in procedurer 7 dage inden afrejsen.
Check-in skal altid være foretaget senest 1 time før flyafgang - vi anbefaler dog mødetid 2 timer før flyafgang.
Flytilslutning
Foregår din rejse fra København og til rejsemålet med SAS kan vi søge om tilslutning fra Aalborg, Aarhus og Billund. Forventet pris ca. 1.500,- pr person.
Foregår din rejse fra København og til rejsemålet med Norwegian kan vi kun søge om tilslutning fra Aalborg. Forventet pris ca. 1.500,- pr person.
Skal du flyve med andre flyselskaber, beder vi dig kontakte os. Vi gør dog opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde tilslutning på rejser med Austrian Airlines, Vueling, Alitalia, Sunclass Airlines og Jet-Time.
For bestilling og spørgsmål beder vi dig kontakte os på tlf. 70 20 98 99.
Værd at vide om tilslutningsbilletter:
På rejser, hvor du og din bagage checkes ind for hele rejsen allerede fra afrejselufthavnen i provinsen, skal der ikke foretages fornyet check-in i København. Dette gælder tilslutninger med Norwegian, hvor der flyves videre med Norwegian ud af København - samt tilslutninger med SAS, hvor der flyves videre med SAS eller et af de selskaber, som SAS samarbejder med.
Forhold for bevægelseshæmmede
Flodkrydstogter er ikke egnet for bevægelseshæmmede personer. Der kan være store niveauforskelle mellem skib og kaj. Det er langt fra alle flodkrydstogtsskibe som har elevator. Brug af rollator på flodkrydstogter kan være svært grundet snævre gange og/eller niveauforskelle og rollator skal opbevares i kahytten. Brug af elkørestole er ikke tilladt.
For at alle gæster kan få det optimale ud af rejsen, forudsætter Best Travel, at man som gæst på rejsen er 100% selvhjulpen. Alle gæster forventes selv at kunne håndtere egen bagage, at kunne gå på trapper og i øvrigt kunne følge med på rejsernes gåture, som ofte er på mellem 3 og 5 km på varierende terræn.
På alle vore rejser man være i almindelig god form, og dermed selv kunne gå (evt. med sin kuffert) på både vej, fortov og til tider let ujævnt terræn.
Læs mere herom i vores betingelser.
Forsinket bagage på flyrejsen
Skulle du opleve at din bagage enten ikke kommer med flyet eller bliver beskadiget under flyrejsen, er det vigtigt at du allerede i ankomsthallen får rapporteret dette til "Arrival Service" Er din bagage ikke med flyet, skal du bede om en såkaldt PIR-rapport (Property Irregularity Rapport) hvori du angiver, hvortil bagagen skal sendes. Er din bagage beskadiget skal du ligeledes bede om skriftlig dokumentation for, at du har angivet skaden allerede ved ankomsten. Best Travel har desværre ikke mulighed for skaffe ovenstående dokumentation.
Kajplads
Visse havnebyer anløbes af mange skibe på en gang, og skibet kan derfor blive fortøjet langs et andet skib, som man så passerer for at komme i land. Ligger flere skibe ”i lag” påvirker det naturligvis udsigten fra skibets vinduer.
Kreditkort og valuta
Medbring kontanter i euro til drikkepenge og (små)betalinger i land.
Hvor der benyttes anden lokal valuta, kan euro stadig benyttes - og at betale med euro til en lidt ringere kurs, vil ofte være billigere end at veksle til den lokale valuta. Kontanter kan kun hæves i bankautomater.
Alle skibe tager imod de gængse kreditkort og det gælder også de fleste større butikker i anløbsbyerne. Enkelte gallerier og kunsthåndværkere, mindre butikker i byerne og mange butikker på landet tager ikke imod kreditkort, og de der gør, accepterer oftest kun betaling med kreditkort, hvis beløbet er af betydelig størrelse (40-50€ eller mere). Det er derfor altid en god idé at have lidt kontanter på sig til køb af vand, souvenirs og lignende. Bemærk, at der ved kortbetaling ikke kan hæves over beløbet som i Danmark.
Motorstøj
På alle vore skibe er der mulighed for at vælge mellem indkvartering på flere dæk. Maskinstøjen vil altid være mindst på de øverste dæk. Under normal sejlads giver støjen ikke problemer, men i forbindelse med anløb af havne og sluser, vil man kunne høre motoren flere steder på skibet. Det samme gælder på visse strækninger, hvor skibet sejler mod strømmen.
Pas og visum
Du skal medbringe gyldigt pas, når du skal på flodkrydstogt. Passet skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemrejsedagen. På nogle flodkrydstogter skal du også oplyse hvor, hvornår og af hvem dit pas er udstedt, hvornår det udløber og hvad din beskæftigelse er - enten ved bestillingen eller efterfølgende. Disse oplysninger videregiver vi til skibet, som bruger dem i forbindelse med grænseformaliteter. Du har ikke brug for visum til flodkrydstogter i Europa. Uden for Europa vil information om visum fremgå af rejseprogrammet.
Program
Der tages forbehold for ændringer i programmet, der skyldes vejrlig, sluseforhold eller andre praktiske hensyn vedrørende afviklingen af rejsen. I tilfælde af høj/lav vandstand er der mulighed for, at visse strækninger af rejsen gennemføres i bus. Høj vandstand kan også medføre, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager.
Påklædning
Atmosfæren ombord er afslappet, og det anbefales at man medbringer behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. På udflugter, som inkluderer besøg i kirker skal man være sømmeligt påklædt, ingen bare skuldre eller ben - dvs. ingen shorts, korte skørter eller ærmeløse t-shirts/toppe.
Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Vær opmærksom på, at det ikke er velset at bære shorts eller kort nederdel ved eventuelle besøg i kirker på udflugterne. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser.
Placering på flyet
Best Travel har ikke indflydelse på, hvor i flyet man som rejsende bliver placeret. Vi videregiver altid vores gæsters navne samlet til flyselskaberne, men da flere flyselskaber placerer gæster ud fra efternavn, vil rejsende med forskellige efternavne kunne opleve, at de ikke placeres samlet på flyet.
Dit sædenummer vil fremgå af dit boardingkort, som oftest printes i automaten i lufthavnen. Mange flyselskaber tilbyder muligheden for, at man ved at klikke på sædenummeret under indcheckningsproceduren kan vælge et andet sædenummer.
Rygning
Rygning er ikke tilladt i kahytterne og indendørs på skibet. Det er kun tilladt at ryge i et begrænset område af skibets soldæk. Vær også opmærksom på, at mange lande har indført rygeforbud på attraktioner og offentlige steder. Rygning er ikke tilladt i bussen.
Service-fee og drikkepenge
Obligatorisk service-fee til besætningen tilkommer pr. rejsedeltager, og afregnes lokalt og kontant. Det konkrete beløb fremgår af din billet. Rejselederen informerer herom og indsamler beløbet ombord. Det er desuden god skik også at give de lokale guider og chauffører drikkepenge.
OBS: På udvalgte flodkrydstogter er service-fee inkluderet. Er service-fee inkluderet, vil det fremgå eksplicit af din bookingbekræftelse.
Telefon og internet
Der er kun internt telefonnet ombord. Mobiltelefoner kan benyttes. I nødstilfælde, kontakt rejselederen. Der findes wi-fi ombord, når forbindelsen tillader det.
Udsigt fra kahytten
Alle kahytter på vore flodkrydstogtsskibe er med eget vindue. Vi gør dog opmærksom på, at skibene i flere byer oftest ligger i lag, hvilket begrænser/fjerner udsigten, mens skibet er fortøjet.
Vaccination
Der er som udgangspunkt ikke krav om særlige vaccinationer før et flodkrydstogt. Dette kan dog ændre sig, eksempelvis som under Covid-19 pandemien. Se aktuel status på udenrigsministeriets hjemmeside.
Vandstand og sluser
Som deltager på et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet kan afhænge af naturens luner. Det er derfor vigtigt, at man på et flodkrydstogt er indstillet på disse forhold, som bl.a. kan medføre, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Ligeledes, kan høj vandstand betyde, at soldækket lukkes af sikkerhedsmæssige årsager - eksempelvis grundet passage af broer med lav frihøjde. Dog sejler vi kun på strækninger, som oftest benyttes til flodkrydstogter, og vi oplever derfor normalt ikke problemer i forbindelse med skiftende vandstand.
På alle floder er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der, ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde, opstå forsinkelser.
Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Man må derfor være indstillet på, at forhold omkring sluserne eller vandstanden på floderne, som vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af turens program, kan medvirke, at man tilbagelægger visse strækninger i bus frem for med skibet, uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen.