Krydstogt på Donau - 6 dage ved de klassiske hovedstæder



Nyd god mad, godt selskab og spændende udflugter – mens skibet sejler dig fra by til by i ro og mag.



Pris pr. person fra
kr. 14.995
Tag med på et stemningsfuldt flodkrydstogt gennem hjertet af Europa, hvor komfort, kultur og naturskønne oplevelser går op i en højere enhed. Ombord på et elegant flodskib glider vi stille og roligt ad Donau – Europas næstlængste flod – gennem tre lande og tre fascinerende hovedstæder: kejserlige Wien, storslåede Budapest og charmerende Bratislava. En rejse, hvor du blot skal læne dig tilbage og nyde synet af det ene storslåede landskab efter det andet, mens du forkæles ombord med god mad og hyggelig atmosfære.
I Østrigs hovedstad Wien venter en verden af klassisk elegance. Her går arkitektur og musik hånd i hånd, og byen emmer af historisk storhed med sine prægtige paladser, smukke parker og elegante caféer, hvor duften af nybagt Apfelstrudel og friskmalet kaffe fylder luften.
Videre går rejsen til Ungarns hovedstad, Budapest – Donauens dronning – hvor byens to dele, Buda og Pest, forenes af imponerende broer. Her møder vi en by, hvor termiske bade, historiske borge og overdådige boulevarder vidner om en rig og dramatisk historie. Budapest byder på storladne udsigter og en atmosfære, der både er romantisk og levende.
I Slovakiets kompakte hovedstad, Bratislava, venter en mere intim oplevelse. Bag bymurene gemmer sig en farverig og charmerende gammel bydel med brostensbelagte gader, små caféer og barokke bygninger – alt sammen i gåafstand og perfekt til at opleve i et roligt tempo.
Et af rejsens absolutte højdepunkter er sejladsen gennem den berømte Wachaudal i Østrig – en naturskøn strækning af Donau, der med rette er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Her snor floden sig mellem vinmarker, klostre og idylliske landsbyer, og landskabet åbner sig som et levende maleri.
På dette flydende luksushotel skal vi kun pakke ud en gang, og vi vender hver aften tilbage til den samme behagelige seng, selvom vi oplever mange forskellige byer og lande. Her kan vi slappe af mellem de spændende oplevelser i land, og lade os forkæle med lækre måltider og både drikkevarer og drikkepenge er inkluderet i prisen.
Ombord på M/S Gloria kan du nyde godt af Best Travels All-Inclusive-koncept, der omfatter følgende:
- Alle måltider ombord inklusive morgenbuffet, frokost og middag (flerretters menuer serveret ved bordet) og snacks. Starter med middag den første aften og slutter med morgenmad den sidste morgen.
- Frit valg af bord og fleksible spisetider
- Velkomstcocktail og kaptajnens farvelmiddag
- Ikke-alkoholholdige drikkevarer inklusive mineralvand, sodavand, juice, en række forskellige typer kaffe, te, kakao
- Hele dagen tilbydes et udvalg af alkoholholdige drikkevarer (mousserende vin, Aperol, hvidvin, rødvin, rosé, champagne, forskellige øl, long-drinks, cocktails, spiritus, likører)
- High Tea (afternoon tea) én gang under krydstogtet. Et udvalg af søde og salte delikatesser såsom scones, sandwich, cupcakes, chokolade, makroner og eksklusive teer. Øvrige eftermiddage ombord serveres der eftermiddagskaffe med kage.
- Minibar i kahytten som dagligt fyldes med vand og sodavand
- Wi-Fi
- Drikkepenge til skibets besætning
- Hovedtelefoner til brug på landudflugter
Kort fortalt
Rejseform
Fly fra København til Wien
Skib
Vi sejler med 4+-stjernede skib MS Gloria
Måltider
All Inclusive ombord
Rejseleder
Erfaren dansk rejseleder på hele rejsen
Udflugter
Oplev bl.a. Wachau-dalen, Melk og stemningsfulde hovedstæder som Wien, Budapest og Bratislava
Drikkepenge
Drikkepenge er inkluderet
Afgange
Vis udsolgte rejser
Skib
Kontakt Best Travel
Har du brug for hjælp?
Mangler du hjælp eller har du spørgsmål til vores rejser? Udfyld formularen og vi vil vende tilbage hurtigst muligt. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser indenfor 2 hverdage.




























