M/S Viva Voyage
Viva Voyage er et skønt og komfortabelt skib, som danner den perfekte ramme om vore krydstogter på de franske floder. I de eksklusive rammer ombord, føler man sat hensat til fransk luksus og forkælelse når det er allerbedst! Skibet er 110 meter langt og knap 12 meter bredt og har, med sine 76 kahytter, plads til 153 passagerer.
Skibet råder over kahytter beliggende på 3 dæk - hoveddæk (Smaragd), mellemdæk (Rubin) og øvre dæk (Diamant). Restauranten er placeret mellem hoveddæk og mellemdæk, mens loungen og receptionen er placeret mellem mellemdæk og øvre dæk.
Faciliteter
Reception, souvenirshop, panormalounge, bar og restaurant. Herudover et mindre wellness-område med sauna og dampbad. På soldækket findes både liggestole og boblebad, hvorfra man kan nyde udsigten. Der er elevator (kører ikke helt ned til hoveddækket – og kører ikke til soldækket) Der er gratis Wi-Fi ombord – men bemærk, at forbindelsen kan være af svingende kvalitet. Der gøres rent i kahytterne dagligt og tæppes af før sengetid. Skibet råder endvidere over et mindre antal cykler, som kan benyttes ved anløb.
Måltider, drikkevarer og drikkepenge er inkluderet
Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Om morgenen nyder vi den store morgenbuffet med både kolde og varme rette og naturligvis et stort udvalg af frisk bagværk. Både frokost og middag serveres ved bordet og består af 3-4 retter, hvor man hver dag kan vælge mellem nye retter. Om eftermiddagen er der (afhængig af programmet) kaffe/te med lidt tilbehør og nogle eftermiddage ligefrem en Afternoon Tea servering med flere kager, boller og sandwiches. Derudover er drikkepenge inkl. i rejsens pris. Du er således fri for at medbringe kontanter til personalet ombord.
Følgende drikkevarer er inkluderet ombord:
Vand, kaffe, te, juice, sodavand, fadøl, husets vine (mousserende, hvid, rosé og rød) samt et udvalg af drinks og spiritus. Ligeledes fyldes minibaren i din kahyt op med vand, øl og sodavand uden beregning.