Det japanske sprog 日本語 – nihongo

04. sep. 2024

Vidste du, at japansk sammen med dansk er på listen over verdens 10 sværeste sprog?

Japansk tales af ca. 127 mio. mennesker, hvoraf kun 1% af landets befolkning har udlændingestatus, som især er koreanere, kinesere og brasilianere. Det er vanskeligt at få japansk statsborgerskab, hvis man ikke stammer fra en japansk slægt.

Hierarki er vigtig i den japanske kultur, og samfundsopdelingen har stor indvirkning på sproget. Forskellige ord bøjes i flere respekt-former som bruges i forhold til den person, man taler med. Der er forskel på, om man henvender sig til venner, chefen eller familiemedlemmer – og på om vedkommende er ældre eller yngre end én selv. Japanerne spørger derfor ofte om ens alder for at finde ud af, hvordan vedkommende skal tiltales.

Udveksling af visitkort har altid haft stor betydning i forretningslivet, da titlen afslører, hvor man ligger i hierarkiet.

Efter et navn tilføjes æresbetegnelsen ”san”, for det er uhøfligt blot at nævne et navn. Tilføjelsen bruges aldrig ved sit eget navn. Eks. Hanne-san…!

Japansk har efterhånden formået at udkonkurrere ainu-sproget, den oprindelige befolknings sprog, som stadig kan høres på øen Hokkaidō i det nordlige Japan - og man forventer desværre, at sproget vil uddø inden for ganske få generationer, selvom man på øen gør et ihærdigt stykke arbejde for at bevare sproget. Når japansk hører til et verdens 10 største sprog skulle man tro, at det globalt set er et stærkt sprog, men eftersom det primært kun tales i Japan - er det aldrig blevet et stort sprog på internationalt niveau. Det har derfor været op til japanerne at udvide deres sproglige kompetencer, hvis de ville opbygge relationer til andre lande.

Japanerne har svært ved at lære nye sprog både i tale og på skrift, fordi japanske lyde er meget anderledes og adskiller sig markant fra andre sprog. Bogstavet L findes ikke på japansk, og japanerne opfatter udtalen som et R. Dette har jævnligt skabt forvirring, da et ord som ”river” let bliver til ”liver” osv. Engang havde en japansk avis denne uheldige overskrift i en engelsksproget udgave: ”The American erection” i stedet for ”The American election”!

Traditionelt skrives japansk lodret fra højre mod venstre, som man ser det i bøger og aviser, men i dag er det ikke ualmindeligt at se det skrevet vandret fra venstre mod højre på grund af tidens teknologiske udvikling.

Japansk har ingen angivelse af ental og flertal, der er ikke grammatiske køn og ingen artikler (en/et), verbernes bøjes ikke i ental/flertal og i køn som på mange andre sprog – så det lyder jo næsten legende let eller?

Det japanske alfabet

Det japanske alfabet består af 3 separate skrivesystemer, hvor både kinesisk og engelsk har sat sit præg på sproget.

Der er ikke tryk på nogen stavelser, som vi har på næsten alle andre sprog. Japansk har 5 vokaler: i, e, a, o og u – og man skelner mellem en kort og lang vokal. En lang vokal vises ved at sætte en streg over vokalen f.eks. Tōkyō.

Hiragana: Hvert af de 46 tegn repræsenterer en stavelse, og tegnene er simple og elskes især af børn og udlændinge. Tegnene benyttes bl.a. ved autentiske japanske ord.

すみません = undskyld (su-mi-ma- se- n)

Katakana: Disse 46 tegn har samme funktion som hiragana, men tegnene bruges især til fremmedord og udenlandske navne.

カメラ = kamera (ka-me-ra)

Både hiragana og katakana er japanernes eget alfabet.

Kanji: Kinesiske kanji-tegn indgår i det japanske sprog. Brug og læsemåde er på mange måder forskellig fra kinesisk. Man ved ikke præcis, hvor mange kanji-tegn der findes, men det er over 80.000 – de bruges dog ikke alle i dagligdagen, da de også betegner forskellige fagudtryk. Tegnene er indviklede at skrive.

Den almindelige japaner kan ca. 1.500 kanji-tegn udenad, og de fleste har derfor svært ved at læse en avis – kun meget veluddannede mennesker kan så mange tegn, som findes i en avis. I grundskolen lærer de japanske elever ca. 1.000 kanji-tegn, og i gymnasiet suppleres yderligere med ca. 980 tegn. Dertil kommer, at mange tegn kan læses på flere måder og har flere betydninger.

贈り物 = gave (oku-ri-mono )

日本語 = japansk (ni-hon betyder Japan - go betyder sprog)

デンマーク語 = dansk (De-n-mā-ku skrevet med katakana, fordi det er et udenlandsk navn + go (kanji-tegnet for sprog)

Udenadslære

At lære japansk kræver megen udenadslære og terperi. Mange tegn skal indlæres, og øves igen og igen.

I skolen bruger man ”Word cards” som er en fantastisk hjælp til at lære tegnene og deres betydning. En masse stykker papir er sat på en ring, og så indsættes tegnene på den ene side af papiret, og på den anden kan man skrive sin egen lydskrift eller betydning af ordet.

Overalt i Japan ses børn og unge medbringe denne ring med ord og tegn, og der øves mens de sidder i metroen osv.

Rōmaji: Brugen af de latinske bogstaver for de japanske tegn blev opfundet i 1885 af en gruppe japanere og udlændinge. Rōmaji bruges bl.a. i ordbøger, og gør det lettere for udlændinge at lære japansk.

 

Høflighed og højt serviceniveau

I fine forretninger og i højhastighedstoget Shinkansen høres de kvindelige medarbejdere tale japansk med stemmer, som var de små børn. Dette opfattes som smukt, og viser service på højt niveau – også denne taleform kræver træning.

Høflighed er en integreret del af den japanske kultur. Det er derfor godt især at kende bare dette ord: ありがとう - arigatō = tak

Kalligrafi – kunsten at skrive smukt

I over 2000 år har kalligrafi haft stor betydning i Japan, og er en af landets fine gamle kunstarter. At kunne skrive tegnene med bløde pensler med et varieret tryk, står i høj kurs.

Det japanske sprog er rigt på både kontekst, tekstur, historie og variation – og mange ønsker derfor at vide mere - og endda lære lidt om det japanske sprog, inden man drager dertil på sin drømmerejse.

Filtrer efter dine ønsker

Aktuelle rejser

Ingen rejser fundet