Ainu-kulturens historie og nedgang

Ainu-folkets unikke traditioner, verdenssyn, sprog, livsstil og religion, der altid havde været tæt knyttet til naturen blev nu undertrykt. Mænd blev tvunget til at barbere deres traditionelle skæg, og kvinder måtte opgive deres karakteristiske tatoveringer omkring munden.

Ainuernes verdensbillede blev dengang videregivet gennem fortællinger. Deres religion, kendt som Kamuy, var baseret på dyb respekt for naturen og dens ånder, som blev tilbedt gennem ritualer og ofringer. Man tilbedte Blakistons fiskeugler og spækhuggere, men en af de mest kendte ritualer var bjørneofringer. Bjørnen blev betragtet som en Gud sendt til jorden. Bjørneofringer og tatoveringer blev i forbindelse med moderniseringen forbudt.

Befolkningen boede i stammelignede landsbyer tæt på havet, men efter japanernes indtog forsvandt de små landsbyer. Områderne blev inddraget til japansk brug, og ainuerne blev tvunget til at leve som landmænd efter japanske traditioner. Ainuernes traditionelle aktiviteter som jagt og fiskeri blev dermed meget begrænsede. Deres tøj bestod af kimono-agtige kåber lavet af bark med symmetriske mønstre, og om vinteren brugte man tøj lavet af dyrskin og pels, men også det skulle de ændre. 

Ainu-folket led et alvorligt slag for deres evne til bevare deres unikke kultur. Sproget blev frataget og de blev diskrimineret på flere forskellige planer. Selv om ainuerne har asiatiske træk - så lignede de ikke japanerne, håret var tykkere og mere busket. Ved tilpasning til det japanske samfund blev den gamle folkefærd mere og mere opløst. Ainuerne led, ligesom mange andre indfødte folk rundt om i verden, og de blev gradvist assimileret i det japanske samfund.

Ainuernes kamp for kulturel overlevelse

Århundreders modernisering har næsten udvisket Japans ainu-kultur, men selv midt i sådanne barske tider rejste nogle ainuere rundt i Japan for at fortælle om deres utilfredshed med diskrimination, og de blev samtidig involveret i forskellige aktiviteter i samarbejde med oprindelige befolkninger fra andre dele i verden. 

Anerkendelse og revitalisering

I mange år blev ainu-folket ikke officielt anerkendt som Japans oprindelige befolkning, men blot som en etnisk minoritet. Først i 1997 erklærede en japansk domstol, at ainuerne var landets oprindelige folk – en milepæl for deres kamp for rettigheder og kulturel overlevelse.

En hyldest til ainu-folket

Kendskab til ainu-sproget, traditionel kunsthåndværk og traditioner blev mere og mere faldende, da antallet af mennesker, der kunne videregive kulturen og historien om Japans oprindelige befolkning, var uddøende.

For at fremme forståelsen og forsøge at bevare deres kultur blev det elegante Upopoy Ainu Museum bygget i 2020. Museet er ikke blot en hyldest til ainu-folkets historie, men også et forsøg på at revitalisere en truet kultur. Her kan besøgende lære om ainuernes sprog, kunsthåndværk og verdenssyn. Museet skaber desuden en platform for ainu-samfundet, hvor deres historie deles med respekt og værdighed. En anderkendelse af Japans uvurderlige ainu-kultur, som fortsat er truet.

Ainu-befolkningen i dag

Der lever ca. 24.000 mennesker på Hokkaidō, som identificerer sig med ainu-folket. På grund af generationers assimilation med den japanske befolkning findes der dog ingen, der regnes som "rene" ainu. Selvom kun få stadig praktiserer deres forfædres religion og traditioner, har kampen for anerkendelse og respekt båret frugt.

Håndværkerteknikker som blev brugt til fremstilling af beklædningsgenstande og træskærerarbejde er ikke gået tabt, det værdsættes højt i hele Japan, og musikinstrumenter og danse er heldigvis gået i arv gennem generationer.

Ainu-folket fortsætter med at bevare deres identitet, og arbejder på at genoplive kulturen i den nye skabelse, mens de fører en livsstil som andre i Japan. 

At besøge Upopoy-museet

Det er en øjenåbner at opleve museet, hvor man møder et levende, men også sårbart samfund, der fortsat kæmper for at holde deres kultur i live. Ainuernes respekt for naturen og deres unikke verdenssyn har stor relevans i en tid, hvor bæredygtighed og kulturel diversitet værdsættes som aldrig før. Ainuernes livsstil behandles nu med respekt og værdighed.

At lære om Ainu-folket er som at tage et skridt tilbage i tiden samtidig med, at man kigger fremad. Deres historie minder os om vigtigheden af at værne om kulturel mangfoldighed, og at anerkende de indfødte befolkningers rettigheder. Med museer som Upopoy og initiativer til at genoplive sproget og traditionerne kan vi håbe, at ainuernes kultur en dag igen vil blomstre i det moderne Japan.