Nordlysets dans på den arktiske himmel

13. februar 2025
Kirsten Hansen
Fra slutningen af oktober og 4 måneder frem siger solen farvel på Svalbard, og efterlader øgruppen i totalt mørke døgnet rundt.
Polarnætterne er begyndt! Selvom du måske har svært ved at forestille dig det, er denne mørke tid - fuld af magi. Om morgenen lyser stjernerne på himlen, og om natten lyser månen - og man lægger pludselig mærke til himlens lys på en mere nærværende måde!
At besøge Svalbard på den mørke årstid er en særlig oplevelse, da det er et af verdens bedste steder med mulighed for at opleve nordlysets flotte farver danse yndefuldt henover den arktiske himmel – og det kan endda ske, når som helst i døgnets 24 timer.
Årstiden føles som et eventyr - grænsen mellem dag og nat er sløret.
Hvad er nordlys?
Når man står ude i mørket, og ser op på nordlysets skønhed - taler man næsten automatisk med dæmpede stemmer til hinanden - eller man vælger at opleve lyset helt i tavshed. Der hersker en særlig stemning - og det er derfor let at forestille sig, hvordan det må have været for århundreder siden - tilbage til dengang, man ikke kunne forklare det mystiske lys.
Prøv at forestille dig, hvad du ville tænke, hvis du så nordlysets magiske show uden at vide, hvorfor det skete? Det er derfor ikke så underligt, at fænomenet med nordlys gennem mange kulturer har skabt myter, legender og dramatiske fortællinger i forsøget på at forklare det mystiske lys. Nogle fejrede Nordlyset, fordi de troede det var jordiske manifestationer fra guderne - andre troede, lyset var faresignaler.
- På Færøerne mente man, at børnene skulle have en hat på hovedet ved nordlys - ellers ville deres hår brænde af.
- I Grønland sagde man, at ingen måtte fløjte ved nordlys, så ville lyset komme ned og tager én.
- I Lapland troede man, det var de afdødes sjæle, der var på spil ved nordlys.
- I Sverige mente man, at nordlys var et tegn på, at der var rigelig fangst i vente på en fisketur.
- I Island mente man, at ved nordlys ville gravide få en mere smertefri fødsel.
- I Danmark fortæller en sød historie, at svanerne konkurrerede om, hvem der skulle flyve længst mod nord. Nogle svaner blev fanget i isen, og når de forsøgte at komme fri og slog med vingerne, skabte det de farverige vindstød på himlen.
Først i 1896 kom den videnskabelige forklaring på nordlys:
Nordlys, Aurora Borealis eller Polarlys, som det også kaldes opstår - når elektriskladede partikler kastes fra solen mod jorden. Når partiklerne kolliderer med jordens magnetfelter, begynder de at danne det enestående lys på himlen. Når milliarder af glimt forekommer med hurtige intervaller, ser nordlyset ud som om det danser på den mørke himmel.
Første parket til nordlys-showet
Selvom Best Travel rejser til Svalbard på den bedst tænkelige periode for nordlys – er der ingen garanti, men chancen for at opleve nordlys er stor. Nordlys styres af naturens kræfter, og man skal være udstyret med tålmodighed – vejret sætter dagsordenen. For at opleve den magiske dans på den mørke himmel kræver det sigtbarhed, som oftest finder sted på en kold dag, og de grønne nuancer opleves på første parket på Svalbard helt uden lysforurening.
At opleve det eventyrlige naturfænomen i polarklimaets verden er helt enestående. Polarlysets gulgrønne farver ligner et mat slør, der senere bliver mere farverigt og optræder i forskellige former.
Et syn, du aldrig glemmer!
Grøn er den mest almindelige farve for nordlys. Farverne varierer afhængig af lysets højde og forskellige gasser i atmosfæren. De grønne nuancer er de mest synlige, mens en nordlys i pink og rødlige farver betyder en kollision mellem solstormpartikler og iltatomer i en højde på op til 300 km fra jordens overflade.

At se nordlys over den arktiske polarcirkel
Vidste du, at den bedste måde at se nordlyset på er gennem et kamera? Kameraet opfanger hurtigere end det menneskelige øje, og er langt mere følsom. Himlen skal være klar og mørk, så pupillerne kan slappe af og åbne sig, for at lukke lyset ind på nethinden – dette gør mennesket i stand til at se nogle af farverne. Så tag endelig din mobiltelefon med ud, når der er nordlys, det giver dig et langt bedre syn og en større oplevelse.
Nordlyset danner mange forskellige farver og mønstre. Showet for fuld skrue varer normalt et flygtigt øjeblik, før himlen atter er tilbage til mørket. Andre gange kan man være heldig at opleve lyset overtage næsten hele nattehimlen. Tålmodighed er nødvendigt. Showet kan vare i ca. 15-30 minutter.
Nordlys aktivitet
Store dele i Skandinavien kunne se det vidunderlige smukke naturfænomen den 10. og 11. maj 2024, som var den kraftigste solstorm i to årtier.
Under et ophold på Svalbard håber alle på en ”nordlysalarm” på sms, for herefter straks at løbe ud, for at se nordlyset. Flere har så travlt, at de næsten helt glemmer, at det er nødvendigt med varmt tøj i det kolde polarklima!
Livet sættes i perspektiv
Mange drømmer om blot én gang i livet at se nordlys. Selvom fænomenet ind imellem også kan opleves i Danmark skal man længere nordpå, hvis man vil opleve den ægte dans på himlen.
Polarnatten på Svalbard er det perfekte sted at observere nordlys, da det permanente mørke som nævnt også giver mulighed for at se lyset om dagen. Det er også her, at man finder Kjell Henriksen Observatoriet, der er anerkendt som verdens nordligste nordlysstation.
Nordlyset forstærker polarnætternes magiske atmosfære. At mærke mørket, den totale stilhed og den rene luft - sætter for alvor livet i perspektiv.
Forskere har oplyst, at til og med 2026 forventes aktiviteten med nordlys at nå sit højeste i 11 år. Det er derfor NU, du skal rejse dig rig!

Måske er du også interesseret i at læse om...

Geirangerfjordens natur
Når man sejler på Geirangerfjorden i Norge, er det som at være i et eventyr - verdensarv, anerkendt af UNESCO for sin enestående skønhed og geologiske betydnin

Jernporten: Donaus slugt
Ingen strækning på Donau er mere dramatisk end Jernporten, en bjergtagende gennemsejling mellem Serbien og Rumænien, hvor floden indsnævrer og skærer sig gennem Karpaterne og Balkanbjergene.

Livet på Svalbard – Et eventyrligt liv tæt på Nordpolen
Oplev livet på Svalbard, hvor midnatssol, polarnætter og isbjørne præger hverdagen. Opdag en fascinerende verden af ekstreme årstider, arktisk dyreliv og en stærk fællesskabsånd i Longyearbyen.