Spaniens mest fotograferede bro

03. juli 2024

Kender du historien om Puente Nuevo – Rondas berømte bro?

Borgerne i den højtliggende hvide by, ønskede en bro, der skulle forbinde de to sider af den 120 meter dybe kløft, El Tajo. I bunden af kløften løber den dybgrønne flod Guadalevín, som deler Ronda i to bydele. Floden har eroderet den 68 meter brede kløft med næsten lodrette klipper. Formålet med broen var at sikre den gamle bydel, La Ciudad, drikkevand under krige - og samtidig var der en ideel mulighed for byudvidelse, da Ronda var ved at være overbefolket.

Vil du se Puento Nuevo? Tag med på Best Travels rejse til Ronda - Den hvide by

Puente Nuevo
Puente Nuevo

Arkitekter tegnede en bro med en enkelt bue, første forsøg på at bygge den nye bro over den dybe kløft. Blot få år efter broens opførsel viste det sig, at den ikke var stærk nok til modstå belastningen. Hele broen kollapsede og tog 50 mennesker med sig ned i dybet.

Under Rondas gyldne år begyndte man at bygge den nuværende bro, Puente Nuevo, som betyder ”ny bro”. Det tog 34 år at bygge broen, som stod færdig i 1793. Broen spænder over 66 meter fra side til side. Pludselig gik brobyggeriet i stå, men Rondas administrator fik en af Andalusiens bedste arkitekter, Martin de Aldehuela til at færdiggøre broen.

PUENTE NUEVO blev til et kunstværk, som siden har været Spaniens mest fotograferede bro.

  • Puente Nuevo
    Puente Nuevo
  • Puente Nuevo
    Puente Nuevo

Under broens midterste bue findes et kammer, der engang blev brugt som fængsel, og under den Spanske Borgerkrig (1936-39) fungerede det som torturkammer. Indgangen til kammeret går via den kvadratiske bygning, som dengang var vagthuset. I dag er der en interessant udstilling om broens historie og konstruktion i det gamle kammer.

Forfattere har med god grund altid været tiltrukket af Ronda. Ernest Hemingway har bl.a. skrevet bogen ”Hvem ringer klokkerne for”? Her beskriver han massakren, der fandt sted under Den Spanske Borgerkrig i 1936.

Arkitekten Martin de Aldehuela (1729-1802)

Rygter fortæller, at arkitekten begik selvmord fra Puente Nuevo, selvom han levede et godt liv. Kritikere mente, at broen kunne have været endnu smukkere, og han sprang i dybet i ren fortvivlelse.

PUENTE NUEVO med de tre buer regnes for hans mesterværk – kronen på hans karriere.

Et andet rygte fortæller, at Martin de Aldehuela hoppede op på et stillads for at gribe sin hat, som vinden netop havde taget – og han styrtede ned i dybet.

Den spanske arkitekt har også designet Spaniens ældste tyrefægterarena, der også ligger i Ronda tæt på Puente Nuevo.

Ronda, Andalusien
Ronda, Andalusien

Rondas berømte tyrefægterarena

I Andalusien er tyrefægtning en kultur, en sport og et kunstværk, der har rødder helt tilbage til både oldtidens Kreta og Romerriget. Enhver matador drømmer om at kæmpe mod tyrens intelligens netop her - i den mere end 200 år gamle arena - stedet, hvor nogle af de vigtigste begivenheder har fundet sted i tyrefægtningens historie. Byens berømte matador Francisco Romero opstillede i 1726 grundreglerne for tyrefægtning, som stadig foregår i Sydspanien på trods af flere og flere modstandere.

Arenaen er ikke kun berømt for sin størrelse, 66 meter i diameter, der gør den mere farlig for tyrefægtere - men også for sin arkitektur. Ernest Hemingway havde fast plads i arenaen, og her fik han inspiration til romanen ”Døden kommer om eftermiddagen”.

Ronda
Ronda

Rondas øvrige broer

Det er spændende også at opleve Rondas to andre broer over kløften:

Puente Viejo: På trods af navnet ”gamle bro” er den Rondas næstældste og mindste af de 3 broer, der spænder og kløften. Broen blev bygget i 1616, og benyttes i dag kun til fodgængere. På nordsiden fører en trapper op til Puente Nuevo.

Puente Árabe eller Puente Romano: Den arabiske bro eller den romerske bro blev genopbygget af maurerne i det 14. århundrede, da de styrede Ronda. Broen blev bygget ovenpå dens tidligere fundament fra den romerske periode – deraf navnene. Der er 4 udsigtsbalkoner midt i spændvidden. Broen var dengang byens hovedindgang, og på den tid var Guadelevín-floden meget dybere, så store robåde kunne sejle på floden. Man kan frit besøge broen, der ligger tæt på bunden af kløften - og ikke langt fra de arabiske bade.

Underligt nok var det via broens trappeskakt, at de kristne tropper i 1485 trængte ind i Ronda, og generobrede byen fra det mauriske herredømme, som dominerede store dele af Spanien fra 711-1614.

Maurerne gav byen navnet Hisn Ar-Rundah (Rondas borg) - og den blev en af Andalusiens mest betydningsfulde fæstningsbyer.

Ronda, Andalusien
Ronda, Andalusien

Tag med Best Travel til Ronda – en af Sydspaniens eventyrlige byer

Ronda rummer et skønt miks af muslimsk og kristen kultur og historie. Du vil hurtigt tabe dit hjerte til denne meget charmerende hvide by.

De fleste oplever Ronda på en dagstur eller måske med en enkelt overnatning. Tag med Best Travel på GOLD-rejsen og få byen helt ind under huden. Bo i usædvanlige rammer på et historisk og meget lækkert 4-stjernet hotel – på toppen af den hvide by og næsten på KANTEN af den dybe El Tajo-kløft.

At stå på Spaniens mest fotograferede bro, den over 200 år gamle Puente Nuevo - og kikke ned i et frit fald på over 100 meter, tager pusten fra enhver!

El Tajo-kløften er et intet mindre end et enestående naturfænomen.

Filtrer efter dine ønsker

Rejser til Spanien

Ingen rejser fundet